Omstridt mission til Eritrea skulle tilsyneladende ikke kun skaffe nye oplysninger til asylsystemet i Danmark
Hidtil har Udlændingestyrelsen og justitsminister Mette Frederiksen (S) forklaret efterårets fact finding-mission til Eritrea med, at myndighederne havde brug for at opdatere oplysningerne om landet for at kunne behandle asylansøgere korrekt.
Der ville ikke blive givet asyl, før oplysningerne var hentet hjem.
Men en hidtil ukendt mail fra Justitsministeriet til de norske myndigheder viser ifølge Jyllands-Posten søndag, at Danmark ikke blot ville have rigtige oplysninger.
Helt fra starten var ministeriet fokuseret på at bremse tilstrømningen.
- Vi er klar over, at Norge tidligere har oplevet en stor tilstrømning af eritreiske asylansøgere, men at I på en eller anden måde har været i stand til at reducere denne strøm betragteligt. Vi er meget ivrige efter at lære af jeres erfaringer i denne sammenhæng, skriver chefen for justitsministeriets asylkontor ifølge avisen.
Beslutningen om sagsstoppet for eritreere er blevet sammenlignet med tamilsagen, hvor Justitsministeriet bremsede en særlig befolkningsgruppes adgang til Danmark.
Mailen fremgår af en aktindsigt til Jyllands-Posten, hvor man også kan se, at kontorchefen to dage senere talte i telefon med sin norske kollega. Ministeriet har endnu ikke udleveret referatet af den samtale.
Juraprofessor Michael Gøtze, Københavns Universitet, har læst mailen fra 12. august 2014, hvor ministeriet fik at vide, at Udlændingestyrelsen ville gennemføre fact finding-missionen og bremse sagsbehandlingen.
- Det officielle formål med missionen var, at man skulle ned for at få styr på fakta. Derfor ser det mærkeligt ud, at mailen antyder, at man allerede inden missionen har lagt sig fast på målet, nemlig at man skal få bremset den her tilstrømning, siger han til Jyllands-Posten.
Justitsminister Mette Frederiksen (S) vil ikke interviewes om sagen, hvis akter Folketingets Ombudsmand gennemgår i øjeblikket.