Annonce
Politik

Moderaternes top tager afstand fra Stephensens beskeder til 19-årig partifælle

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) måtte svare på spørgsmål om folketingsmedlem Jon Stephensens (M) upassende beseker til en 19-prig partifælle, da ministeren mandag præsenterede finansloven for 2023. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Folketingsmedlem Jon Stephensen (M) skal til samtale med partiledelsen på tirsdag, siger kulturminister.

Det er ikke i orden, at folketingsmedlem Jon Stephensen har sendt upassende beskeder til en 19-årig partifælle.

Sådan lyder det fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), som mandag i forbindelse med præsentationen af finanslovaftalen for 2023 bliver spurgt ind til emnet, der så dagens lys søndag.

Han tager afstand fra Stephensens beskeder, siger Engel-Schmidt. Men hvad det eventuelt skal have af konsekvenser, svarer ministeren ikke på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en alvorlig sag. Personligt tager jeg afstand fra den dialog, jeg kan forstå, at der har været, mellem Jon Stephensen og en pige, der er mange år yngre og medlem af Unge Moderater, siger Engel-Schmidt.

Stephensen skrev blandt andet, at partifællen på 19 år "er smuk med den lækreste krop".

Hun modtog beskederne i februar, men selve historien om beskederne er kommet frem søndag hos TV 2, som har set beskederne.

Engel-Schmidt oplyser, at Stephensen skal til møde med partiledelsen tirsdag, uden at uddybe mere. Kulturministeren henviser til gruppeformand Henrik Frandsen (M) for yderligere.

Læs interview med den 19-årige her

Frandsen vil ikke inden mødet tage stilling til, om Stephensen kan fortsætte i partiet.

- Det at sende sms'er, beskeder, til unge kvinder, hvis man har en magtposition i partiet, er ikke i orden. Det er ikke foreneligt med god adfærd.

- Jeg vil ikke udtale mig til konsekvenserne, før vi har haft det møde med Stephensen, siger Frandsen.

Ifølge Frandsen tager hele Moderaternes folketingsgruppe afstand til Stephensens beskeder til den 19-årige partifælle.

- De er selvfølgelig ikke okay med, at man sender sms-beskeder på den her måde, som der er blevet gjort her, siger Frandsen.

Han tilføjer, at han ikke har kendskab til andre lignende sager med Stephensen.

- Jeg vil ikke udtale mig om konsekvenserne, før Jon Stephensen har haft den samtale med ledelsen i partiet, siger Frandsen.

Gruppeformand Henrik Frandsen (M) er på overarbejde grundet kollegaen Jon Stephensen (M), der har sendt upassende beskeder til en 19-årig partifælle. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er ikke første gang, at Stephensen er i medierne, efter at han angiveligt skulle have opført sig grænseoverskridende.

TV 2 har tidligere beskrevet, hvordan Stephensen ifølge en lang række kilder fra teaterbranchen, som Stephensen var en del af i mange år, skabte et ubehageligt arbejdsmiljø med trusler, magtmisbrug og grænseoverskridende adfærd i sin tid på teatret Aveny-T. Her var Stephensen direktør.

/ritzau/

  • Doorstep om finanslovsaftale for 2023
    Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) måtte svare på spørgsmål om folketingsmedlem Jon Stephensens (M) upassende beseker til en 19-prig partifælle, da ministeren mandag præsenterede finansloven for 2023. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Henrik Frandsen (M) udtaler sig om Jon Stephensen (M)
    Gruppeformand Henrik Frandsen (M) er på overarbejde grundet kollegaen Jon Stephensen (M), der har sendt upassende beskeder til en 19-årig partifælle. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud