Annonce
Politik

Mrsa-smitte fortsatte på historisk højt niveau i 2017

I alt blev 3588 smittet med mrsa sidste år, hvilket er på niveau med 2016, hvor der blev målt det højeste antal smittede i ti år. Foto: Scanpix/Henning Bagger/arkiv

Der kom ikke et fald i antallet af nye smittede med mrsa i 2017, selv om niveauet i forvejen var højt.

Den resistente mrsa-bakterie smittede sidste år fortsat et historisk stort antal danskere. Det fremgår af en opgørelse fra Statens Serum Institut, der har lavet en samlet opgørelse for antallet af smittede i 2017.

I alt blev 3588 smittet med mrsa sidste år, hvilket er på niveau med 2016, hvor der blev målt det højeste antal smittede i ti år.

Fagchef fra Statens Serum Institut Anders Rhod Larsen kan ikke sige, hvorvidt tallet er på vej op eller ned i 2018, men "det er i hvert fald rigtigt at sige, at det fortsat ligger på et historisk højt niveau" i 2017, lyder det.

Af de 3588 smittede, er 1251 smittet med den særlige husdyrvariant af mrsa, CC398, der findes hos svin.

Den resistente mrsa-bakterie er et problem, fordi den er immun over for behandling med methicillin - et antibiotikum i familie med almindelig penicillin.

Det betyder, at mrsa-smittede, der får infektioner, er vanskeligere at behandle og kræver behandling med meget specielle antibiotika.

De fleste, der smittes med mrsa, er dog raske smittebærere, der ikke mærker noget til bakterien. Derfor kan antallet af smittede også være højere end det, der er opgjort, da de smittede først registreres, når de kommer i kontakt med sundhedsvæsenet.

- Der er rigtig mange af os, der er bærer af stafylokokker, omkring en tredjedel af os, og nogle af dem vil også være mrsa.

- Det er først, når de går ind og giver anledning til en infektion, og man måske går til lægen med en skramme eller en byld, der ikke går væk, at man finder ud af, at der sidder en stafylokok og i nogle tilfælde en mrsa, forklarer Anders Rhod Larsen.

Diagnosticeres man med mrsa foretages der en opsporing af bakterien i ens familie. For personer, der arbejder med svin, testes man automatisk for mrsa, når man kommer i forbindelse med sygehusvæsenet.

Tidligere undersøgelser har vist, at der er sket en stigning i tilfælde, hvor den smittede har fået mrsa ved kontakt til hospitaler, plejesektor eller til en anden person, der er smittet med mrsa.

I december indgik regeringen og samtlige partier i Folketinget en politisk aftale, der betyder, at der fra 2018 til 2022 afsættes 302,6 millioner kroner, der blandt andet skal bruges til at bekæmpe udbredelsen af bakterien husdyr-mrsa.

  • S forlanger at minister gør noget ved svinesygdom
    I alt blev 3588 smittet med mrsa sidste år, hvilket er på niveau med 2016, hvor der blev målt det højeste antal smittede i ti år. Foto: Scanpix/Henning Bagger/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t