Annonce
Politik

Nøglevidne: Det var indstilling i notat der var dødt

Tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg er torsdag i Rigsretten i Eigtveds Pakhus til det 18. retsmøde. Hun er i rigsretssagen tiltalt for at have iværksat og fastholdt en ulovlig instruks, hvilket hun nægter. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Støjbergs forsvarer spørger torsdag i Rigsretten vidne ind til forklaring om, at notat var "dødt og borte".

Var et notat, som ifølge Inger Støjberg var centralt, virkelig "dødt og borte", da hun i februar 2016 udsendte en pressemeddelelse om at adskille asylpar?

Det borer Nicolai Mallet, den ene af Støjbergs forsvarsadvokater, torsdag i, da han i Rigsretten udspørger Jesper Gori, der var kontorchef i Udlændinge- og Integrationsministeriet, da Støjberg var minister.

Jesper Gori har i Rigsretten gentaget det, som han også har fortalt i Instrukskommissionen - at notatet var "dødt og borte" efter et møde 9. februar 2016.

- Den forklaring, du der har afgivet, har sat sig spor i mediebilledet, konstaterer Mallet.

I Rigsretten er Støjberg tiltalt for at have givet en ulovlig instruks. I pressemeddelelsen den 10. februar 2016 meddelte hun, at asylpar, hvoraf den ene var mindreårig, skulle adskilles - uden at nævne mulige undtagelser.

Dagen før godkendte hun dog notatet, som indeholdt en indstilling til en ny ordning, hvor der kunne være undtagelser. Men Instrukskommissionen kom frem til, at notatet mistede sin betydning, og embedsmænd har talt betydningen ned.

Nicolai Mallet spørger Jesper Gori, om hele notatet - både indstillingen og overvejelser om de retlige rammer - var "dødt og borte".

- Det, der er dødt og borte, er indstillingen. Notatet indeholder retlige overvejelser, som er relevante. De er ikke døde og borte, siger Jesper Gori, siger han.

- Det er ikke sådan for mig, at det her notat forsvinder.

- Så det er selve beslutningsforslaget, der er dødt og borte - ikke som sådan hele baggrundstæppet, det ligger på?, spørger Nicolai Mallet.

- Ja, det er både indstillingen og det afsnit, der handler om det forslag, vi foreslår, siger Jesper Gori.

Forsvareren stiller også spørgsmål ved, om Jesper Gori samt ministeriets chefjurist Lykke Sørensen, som også har talt betydningen af notatet ned, kan have deres grunde til ikke at kunne huske det.

Nicolai Mallet forklarer, at notatet ikke blev fremhævet, da man i 2016 skulle svare Folketingets Ombudsmand, der undersøgte sagen. Det blev blot sendt med som en vedhæftning til en mail.

- Kan den manglende henvisning til notatet skyldes, at du simpelthen i løbet af juni 2016 selv var nået til den opfattelse, at flere af de centrale elementer ikke svarede til den juridiske vurdering, du havde?

- Nej, det kan jeg bestemt afvise. Faktisk danner notatet bagtæppet for det, vi skriver til Folketingets Ombudsmand, siger Jesper Gori.

Afhøringen af Jesper Gori er torsdag afsluttet, men det er muligt, at han senere skal afhøres igen.

  • Ankomster til rigsretssagen mod Inger Støjberg
    Tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg er torsdag i Rigsretten i Eigtveds Pakhus til det 18. retsmøde. Hun er i rigsretssagen tiltalt for at have iværksat og fastholdt en ulovlig instruks, hvilket hun nægter. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Dølle-slagsmål skyld i flere sigtelser

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing