Annonce
Politik

Ny måling viser stor folkelig tilslutning til mere klimahandling

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) til et pressemøde om CO2-fangst og lagring på Avedøreværket i Hvidovre, mandag den 21. august 2023. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
I en ny Voxmeter-måling mener et stort flertal af danskerne, at politikerne skal gøre mere for klimaet.

72 procent af danskerne – næsten tre ud af fire – mener, at politikerne skal gøre mere for at håndtere klimaforandringerne.

Det viser en ny meningsmåling, der er gennemført af Voxmeter for Region Syddanmark, og som offentliggøres op til årets Klimafolkemøde i Middelfart, der begynder den 31. august.

Det skriver Dagbladet Information.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Målingen, der blev gennemført i juni blandt 2.000 repræsentativt udvalgte danskere, peger på, at klimatruslen i stigende grad optager befolkningen. Danskerne har i årevis svaret på lignede spørgsmål stillet i Concitos Klimabarometer. Her sagde 48 procent i 2020 og 51 procent i 2022, at partierne bør gøre mere for at bremse klimaforandringerne.

- Med nu over 70 procents tilslutning er det tydeligt, at danskerne ønsker politisk mod og handlekraft, når det kommer til at håndtere klimaforandringerne, siger Charlotte Louise Jensen, der er adfærdsanalytiker hos Concito, om den nye måling, til Information.

Voxmetermålingen kommer under svære politiske forhandlinger om at indhente efterslæbet på 2025-klimamålet

Blandt de tiltag, som danskerne ifølge den nye meningsmåling mener, at politikerne bør sætte i værk, er at investere mere i sol og vind (siger 71 procent), gøre det mere økonomisk fordelagtigt at handle klimavenligt (62 procent), satse mere på klimaforskning (60 procent) og give støtte til udvikling af teknologiske løsninger (58 procent).

Når det handler om ferieadfærd, ’nulstilles’ klimabevidstheden imidlertid. For 78 procent har lav klimabelastning således ikke haft betydning for, hvor ferierejsen er gået hen de seneste tre år – blot 17 procent har ladet klimabevidstheden påvirke feriemålet.

- Der er et åbenlyst behov for inspirerende visioner for, hvordan gode, klimavenlige liv kan se ud, siger Concitos Charlotte Louise Jensen.

Stephanie Lose (V), formand for Region Syddanmark, der har bestilt Voxmeter-målingen, siger, at hun anerkender signalet fra borgerne.

- Jeg mener, at det kræver politisk handling på alle niveauer at nå klimamålene, siger hun til Information.

Klimaminister Lars Aagaard havde ikke torsdag mulighed for at kommentere den nye meningsmåling over for Information.

/ritzau/

  • Regeringen præsenterer udspil om CO2-fangst og lagring
    Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) til et pressemøde om CO2-fangst og lagring på Avedøreværket i Hvidovre, mandag den 21. august 2023. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud