Annonce
Politik

Ny vindmøllepark skal ligge 20 kilometer ude i Nordsøen

Nordsøen er allerede hjemsted for andre vindmølleparker, der ligger på Horns Rev. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Folketingets partier er enige om en rekordstor havvindmøllepark i Nordsøen. Den skal være klar senest i 2027.

En ny havvindmøllepark, der bliver Danmarks største, skal senest i 2027 levere 800 megawatt strøm svarende til 800.000 husstandes forbrug.

Det har Folketingets parter indgået aftale om torsdag eftermiddag.

Parken, der får navnet Thor, skal ligge 20 kilometer ude i Nordsøen ud for Nissum Fjord, som ligger nordvest for Ringkøbing. Allerede i år skal parken sendes i udbud.

- Den kommende havvindpark bliver vores klart største, og den vil levere et stort bidrag til lokal vækst og den grønne omstilling, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

- Det er en rigtig stor dag som minister i spidsen for projektet. Det er en dag, som jeg kommer til at huske, siger han.

Vindmølleparken er et resultat af en energiaftale, der blev indgået sidste sommer.

Her blev samtlige partier i Folketinget enige om at sætte gang i opførelsen af tre store havvindmølleparker de kommende ti år, og Thor bliver altså den første af disse tre.

Op til forhandlingerne har ministeren været på rundtur i landet for at tale med de vestjyske kommuner, der bliver berørt af havvindparken. Og ministeren oplevede stor lokalopbakning.

- Jeg er glad for, at vi både på Christiansborg og ude i kommunerne støtter op om havvind.

- Vi har holdt kommunernes ønsker op mod vores forpligtigelse til at gøre den grønne omstilling så billig som mulig, og jeg synes, placeringen i Nordsøen rammer en god balance, siger han.

Med placeringen 20 kilometer ude i havet kan man fra land kun skimte møllerne i horisonten, forklarer ministeren, som ikke venter vrede fra lokalbefolkningen.

Placeringen i Nordsøen blev foretrukket frem for Østersøen ved Kriegers Flak, hvor energiselskabet Vattenfall er i gang med at opføre en 600 megawatt stor havvindpark.

Den var også et godt bud, mener Lars Christian Lilleholt.

- Der kommer jo to havvindmølleparker mere, og der kan Kriegers Flak komme op igen, siger han.

Ifølge aftalen fra sidste år udbydes de tre vindmølleprojekter med hver to års mellemrum.

  • Vindmølleindustri vil have klarere løfter om havvind
    Nordsøen er allerede hjemsted for andre vindmølleparker, der ligger på Horns Rev. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig