Annonce
Politik

Nye Borgerlige ekskluderer kritisk hovedbestyrelsesmedlem

Efter en række kontroversielle opslag på sociale medier om coronavirus har NB-næstformand trukket sig. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Rune Bønnelykke, som for 14 dage siden kandiderede til næstformandspost, er blevet smidt ud af Nye Borgerlige.

Konflikterne og stridighederne i Nye Borgerlige er ikke slut endnu.

Tirsdag er Rune Bønnelykke, der har været en del af Nye Borgerliges hovedbestyrelse og er medlem af byrådet i Vejle, blevet ekskluderet fra partiet.

Det oplyser han selv til Ritzau.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er ikke medlem af Nye Borgerlige længere. Jeg er lige blevet ekskluderet for partiskadelig virksomhed, siger Rune Bønnelykke.

- Jeg er ganske uforstående over for det.

Nye Borgerlige bekræfter, at Rune Bønneløkke er blevet ekskluderet.

Partiet vil dog ikke kommentere yderligere med den begrundelse, at der er tale om en "intern sag".

Rune Bønnelykke er ikke den eneste, som forlader sin plads i Nye Borgerliges hovedbestyrelse. Også Jesper Høgedal, der sad som regionsrepræsentant, er blevet ekskluderet af partiet.

Det oplyser DR.

DR skriver, at Nye Borgerlige har ekskluderet de to medlemmer, fordi de ikke har levet op til reglerne i partiet om tillid, fortrolighed og respekt for partiets institutioner.

Mandag trak Nye Borgerliges nu tidligere politiske næstformand Henriette Ergemann sig fra sin post, som hun har haft i under to uger.

Det skete, efter at flere medier har beskrevet en række kontroversielle kommentarer på sociale medier fra Henriette Ergemann om coronavirus, før hun blev næstformand.

Blandt andet kaldte hun i 2020 Karen Hækkerup, daværende generalsekretær for Unicef, for "sindssyge kælling" i en kommentar på Facebook.

Det var i forbindelse med, at Hækkerup i en video fortalte, at Unicef var i gang med at indkøbe coronavacciner til børn.

Rune Bønnelykke, som selv var kandidat til næstformandsposten ved Nye Borgerliges ekstraordinære landsmøde i Fredericia 7. februar, har offentligt taget afstand fra Ergemanns tidligere udtalelser.

Det har han blandt andet gjort i et kritisk indlæg i Vejle Amts Folkeblad og på Facebook.

I et facebookopslag mandag, hvor Henriette Ergemann meddelte sit farvel, beskyldte hun Bønnelykke for at sprede løgne om hende.

Vejle Amts Folkeblad skrev mandag, at Ergemann var blevet vraget som næstformand efter et dramatisk møde i hovedbestyrelsen.

Det var en oplysning, som var baseret på anonyme kilder.

Bønnelykke afviser, at det er er ham, som har delt "informationer ud til pressen".

Siden valget den 1. november har der hersket kaos i Nye Borgerlige.

Partiet gik to mandater frem - fra fire til seks - men der gik blot seks dage, før Mette Thiesen forlod partiet på grund af en konflikt omkring hende og hendes kæreste.

I starten af januar meddelte stifter og tidligere formand, Pernille Vermund, at hun ville trække sig. Det samme gjorde medstifter og næstformand Peter Seier Christensen.

Med udsigten til at nuværende formand Lars Boje Mathiesen skulle overtage partiet, forlod det nyvalgte folketingsmedlem Mikkel Bjørn i slutningen af januar partiet for at melde sig ind i Dansk Folkeparti.

Nye Borgerlige fortsætter nu uden en politisk næstformand indtil oktober, hvor der skal vælges en ny på det ordinære årsmøde.

Partiet har også en organisatorisk næstformand, som er Jesper Hammer.

/ritzau/

  • Nye Borgerliges næstformand stopper efter knap to uger
    Efter en række kontroversielle opslag på sociale medier om coronavirus har NB-næstformand trukket sig. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t