De seneste års grænsestridigheder inden for det ellers grænseløse europæiske Schengen-samarbejde ser nu ud til at høre fortiden til.
Mindre end et døgn efter at det irske EU-formandskab endelig fik bilagt den slåskamp med EU-Parlamentet, der i juni sidste år fik parlamentarikerne til at buhe og råbe af justitsminister Morten Bødskov (S), har medlemslandene torsdag godkendt aftalen.
Ifølge formandskabet skulle det nu være en ren formalitet med den juridiske godkendelse, så de nye regler allerede fra denne sommer gør det helt klart, hvornår og hvordan Schengen-lande i helt særlige tilfælde kan smække grænsebommene i.
Det skabte stort postyr, da Frankrig i 2011 lukkede sine grænser til Italien af frygt for, at en bølge flygtninge fra Nordafrika ville benytte de åbne grænser til at rejse fra Italien til Frankrig.
Ligesom Italien, der udgør en del af Schengens ydre grænse, har også Grækenland haft problemer med at kontrollere sin ydergrænse. Den danske grænsesag har også spillet ind i debatten, selv om den formelt handlede om told-, og ikke personkontrol.
De nye regler forholder sig til to forskellige typer af grænseproblemer.
I situationer, hvor for eksempel store sportsarrangementer, politiske møder eller terrorangreb giver en begrundet frygt for den offentlige sikkerhed, kan de pågældende lande selv beslutte, at de lukker deres grænser.
Det kan ske for eksempel for at kunne holde øje med kendte fodboldbøller eller forhindre terrorister i at flygte.
Men der er klare betingelser. Og hvis landene kan nå det, skal de underrette kommissionen fire uger i forvejen.
I den anden type sager, hvor der er bekymring over presset på Schengens ydre grænser, er det som udgangspunkt EU-Kommissionen, der bestemmer, om det er i orden at lukke grænser mellem de enkelte Schengen-lande.
Med de nye regler bliver der også indført nye procedurer for at overvåge og diskutere, hvordan Schengen egentlig virker.
Nøglen til at få aftalen med EU-Parlamentet i hus var, at parlamentarikerne får løfte om, at de skal konsulteres i højere grad, end medlemslandene lagde op til i det forslag, Morten Bødskov i juni sidste år forsvarede på vegne af det danske EU-formandskab.
/ritzau/