Det er økonomisk afgørende, at langtidsledige kun hjælpes indtil 2016, fordi Danmark skal sænke sit offentlige underskud efter krav fra EU-Kommissionen. Underskuddet ville vokse, hvis langtidsledige i længere tid kunne få offentlige ydelser.
Det fastslår økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet om regeringens aftale med Enhedslisten.
- Det er et ret essentielt punkt, at man har lavet en midlertidig ordning, som udløber i 2016. Havde man ændret dagpengereformen på lidt længere sigt, skulle man regulere underskuddet på de offentlige finanser, siger Bo Sandemann Rasmussen.
EU-Kommissionen har krævet, at Danmark sænker sit offentlige underskud, som højst må være tre procent af bruttonationalproduktet. Danmark har i 2011-14 sænket underskuddet med halvanden procent, påpeger han.
- Havde vi ændret genoptjeningsperioden, havde vi fået et større strukturelt underskud. Så havde vi måske ikke kunnet opfylde henstillingen fra EU. Man har været bundet til at lave noget, som kun havde midlertidig virkning, siger Bo Sandemann Rasmussen.
Med aftalen mister langtidsledige motivation til at søge job, når de mister dagpenge. Den negative virkning mindskes dog af, at der er langt mellem job til langtidsledige, understreger han.
- Der er selvfølgelig et lidt mindre pres på langtidsledige for selv at finde et arbejde, når man får understøttet indkomsten i fire år mod normalt to år. Men nu er der stort set ingen netto jobskabelse, så det er svært at få en stor motivationseffekt, siger han.
Aftalen spreder regningen på flere konti i stedet for at hæve bidraget til a-kassen, påpeger han.
- Det var netto en ekstraudgift på 50-80 kroner om måneden. Jeg tror ikke på en større flugt fra a-kasse-systemet, siger han.
/ritzau/