Økonomien står i vejen for handicappedes erhvervsuddannelse

Hvis en ung med muskelsvind eller spastisk lammelse vil læse på universitetet, følger der et særligt tillæg med SU'en.

Men hvis den samme person vælger en erhvervsuddannelse, for eksempel på et kontor, så må han eller hun leve for et langt mindre beløb. For i elevtiden får handicappede kun elevløn for de timer, de rent faktisk arbejder.

Sådan opridser Socialdemokratiets erhvervsuddannelsesordfører, Mattias Tesfaye, det problem, han sammen med Dansk Folkeparti har sat på Folketingets dagsorden.

- De unge, der for eksempel har muskelsvind og gerne vil tage en kontoruddannelse, kan kun gøre det på nedsat tid. Det betyder også, at de kun får halv elevløn. Det synes vi, er uretfærdigt, siger Tesfaye.

- Der burde være en ordning, ligesom med fleksjob, hvor arbejdsgiveren kun betaler for den tid, folk er der. Men hvor staten så supplerer op til fuld tid for at kompensere for folks handicap.

Tesfaye frygter, at systemet, som det er nu, kan afholde nogle unge med handicap fra at tage en erhvervsuddannelse. I stedet risikerer man, at de vælger en videregående uddannelse, selv om de måske egentlig hellere ville noget andet.

- Halvdelen af en start-elevløn svarer til halvdelen af en SU. Det er ikke noget, som unge kan leve af. Dermed er vi reelt set med til at skubbe unge væk fra erhvervsuddannelserne og hen på SU-uddannelserne, siger han.

Samtlige partier er enige om et forslag til vedtagelse, der handler om, at regeringen skal "afdække mulighederne for" at sikre, at elever med handicap får de samme rammer på erhvervsuddannelserne som på andre uddannelser.

Det forslag skal vedtages i Folketinget tirsdag.

Det vides ikke, hvor mange elever der vil være omfattet af forslaget.