Annonce
Politik

Ørsted skal som de første lagre CO2 i stor skala

Her ses Avedøreværket, hvor Østed vil fange CO2, der i stedet for at bidrage til den globale opvarmning i stedet skal gemmes væk i den norske del af Nordsøen. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ørsted kan lagre 430.000 ton CO2 om året. Dog først fra 2026. Det bidrager dermed ikke til at nå 2025-mål.

Det bliver Ørsted, som får del i en milliardpulje, der skal bidrage til en helt central del af de danske klimaplaner.

Energiselskabet bliver det første, der i stor skala skal stå for at indfange og lagre en del af den skadelige CO2, som bliver udledt fra skorstene på blandt andet kraftværker og forbrændingsanlæg.

- Jeg er rigtig glad for, at vi er kommet et skridt videre, hvor CO2-fangst er en nødvendig komponent i forhold til at opfylde klimamålene, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) til Ritzau.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- CO2-fangst er jo ikke kun nødvendig for Danmark, men også nødvendig for at verden kan nå sine klimamål.

Ørsted vil fra 2026 fange 430.000 ton CO2 om året, som efter planen skal gemmes væk i den norske del af Nordsøen.

Til sammenligning blev der fra Danmark udledt 46,2 millioner ton i 2021. Det svarer altså til næsten 1 procent af det.

- Det her er et kerneområde for os, så vi er meget begejstrede for kontrakten, siger Ole Thomsen, chef for Ørsteds kraftværksforretning.

- Det her er en fantastisk dag for klimaet, for vi kommer til at trække CO2 ud af atmosfæren, og det er nødvendigt for at bekæmpe den globale opvarmning.

Men selv om det er en god nyhed for klimaet, ser det ud til, at vejen til at indfri Danmarks første klimamål er blevet længere.

For nylig viste en fremskrivning fra Energistyrelsen, at udledningen i 2025 så ud til at være 49,8 procent lavere end i 1990.

Det er snublende tæt på den lave ende af klimamålet, der lyder på en reduktion på 50-54 procent.

Men her var det forudsat, at aftalen om at fange og lagre CO2 ville få stor effekt fra 2025, og det vil ifølge Ørsted altså først ske i 2026.

Ørsted venter, at anlæggene køres ind i efteråret 2025, og at der i løbet af året fanges 34.000 ton CO2.

I april spillede regeringen ud med, at 2025-målet skal nås ved at putte mere biobrændstof på biler og lastbiler.

En aftale er ikke på plads endnu, og hvor meget den vil reducere udslippet med, vides altså ikke.

Ministeren understreger dog, at der i udspillet til at nå målet blev taget højde for, at der ikke var vished for, hvor store reduktioner CO2-lagringen ville bidrage med i 2025.

- Vi vil opfylde 2025-målet, slår Lars Aagaard fast.

- Men som vi har sagt, siden jeg blev minister, turde vi ikke indregne CO2-fangst fra 2025. Nu har vi det så fra 2026, og det er godt, siger han.

Ministeren har tidligere sagt, at en aftale ventes inden sommerferien.

Det spidser til for at få aftaler på plads, der reducerer udledningerne. 2025-målet udregnes som et gennemsnit for 2024-2026. Altså tæller udledningen fra 1. januar næste år med.

/ritzau/

  • Udspil til grøn skattereform
    Her ses Avedøreværket, hvor Østed vil fange CO2, der i stedet for at bidrage til den globale opvarmning i stedet skal gemmes væk i den norske del af Nordsøen. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing