Da statsminister Mette Frederiksen (S) udskrev valg før tid, betød det, at en række politiske aftaler og lovforslag ikke blev vedtaget som lov.
Hvis de skal blive til virkelighed, skal de fremsættes som lovforslag for det nye folketing og vedtaget.
Tirsdag præsenterer regeringen et foreløbigt lovkatalog. Det indeholder den lovgivning, som regeringen vil arbejde på frem mod vinterferien.
Her kan du se noget af den lovgivning, som ikke nåede at blive vedtaget, før der blev udskrevet valg:
* Nyt kontanthjælpssystem.
Det nye kontanthjælpssystem skulle blandt andet forlænge et børnetillæg, der ville omfatte 23.000 børn, og et fritidstillæg, der ville gælde for 40.000 børn.
I samme aftale skulle kontanthjælpsloftet afskaffes og erstattes af en indkomsttrappe. Systemet ville også øge fribeløbet for kontanthjælpsmodtagere, så de skulle få større incitament for at tage småjob.
* Afskaffelse af lønsmæk i folkepensionen.
Som led i den reformpakke, der i januar blev vedtaget, blev S-regeringen og et flertal i Folketinget enige om en pakke af tiltag.
Et af dem var at afskaffe, at lønindkomst modregnes ens egen folkepension.
Det skulle træde i kraft i 1. januar, være med til at øge udbuddet af arbejdskraft med omkring 1000 personer og koste 380 millioner kroner i 2030.
* Barnets Lov.
Et meget bredt flertal i Folketinget indgik en aftale om Barnets lov, der skulle samle rettigheder og indsatser for børn og sikre, at "de får den rette hjælp i tide".
Loven skulle være trådt i kraft 2023, men blev aldrig vedtaget, inden der blev udskrevet valg.
* Kompensation til naboer omkring Kærshovedgård.
Først ville den tidligere S-regering flytte udvisningsdømte kriminelle udlændinge fra Udrejsecenter Kærshovedgård til et nyt center på Langeland.
Men den plan mødte modstand fra et flertal i Folketinget, og derfor blev den skrottet.
I stedet blev naboerne til Udrejsecenter Kærshovedgård tilbudt kompensation i form af et engangsbeløb eller ved overtagelse af ejendommen.
Men det lovforslag, der skulle skabe lovhjemmel til, at staten kunne yde denne kompensation, blev aldrig vedtaget.
* Nul-emissionszoner.
I september blev et flertal enig om at give kommuner mulighed for at indføre "nulemissionszoner" samt stramme kravene for de miljøzoner, det er muligt at indføre i dag.
Loven, der skulle muliggøre dette, blev dog aldrig vedtaget, før der var udskrevet valg.
* Øget fradrag for fagforeningskontingent.
Et andet element af reformpakken fra januar, der ikke nåede at blive gennemført, var en forhøjelse af fradraget for fagforeningskontingent. Det skulle hæves fra 6000 kroner til 7000 kroner.
I samme lovforslag var et element, der gjorde et fradrag for private lønforsikringer betinget af bidrag til en a-kasse.
* Mere mediestøtte til lokale medier.
Et element af medieaftalen, der skulle gælde fra 2022 til 2025, omhandlede, at mediestøtte skulle omlægges, så lokale og regionale medier blev styrket.
Det blev aldrig vedtaget og udestår dermed stadig.
* Skærpelse af ulovlige omskæringer.
Et lovforslag fra daværende sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om en skærpelse af straf for ulovlige omskæringer, blev foreslået Folketinget. Men da valget blev udskrevet, var det ikke vedtaget.
* Skattebesparelse for fri elbil.
S-regeringen havde indgået en aftale med støttepartierne om at justere afgifterne fra 2023 på firmabiler, så det blev mere fordelagtigt at køre i en elbil frem for i en plug-in hybridbil.
Medarbejdere med fri plug-in hybridbil skulle i snit betale 3600 kroner mere i skat om året, ansatte med fri elbil skulle have en skattebesparelse på 1800 kroner i snit. Men aftalen blev aldrig vedtaget i Folketinget.
Kilder: Finans, DR, Folketingets hjemmeside, Skatteministeriet og Finansministeriet.
/ritzau/