Annonce
Politik

Pape efter skyderier: Politiet ruller tryghedsberedskab ud

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) efter han har holdt et orienteringsmøde i Justitsministeriet for at orientere om den igangværende bandekonflikt onsdag den 26. september 2018. Foto: Jens Astrup/Ritzau Scanpix

Efter en del skyderier i København den seneste tid har politiet natten til onsdag anholdt 11 personer.

DF mener, der er brug for mere overvågning. Socialdemokratiet vil have kriminaliseret rekrutteringen af unge til bandemiljøet.

Og desuden mener Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, er det er utrygt i København efter den seneste tids bandeskyderier.

Onsdag var partierne til møde med justitsminister Søren Pape Poulsen (K), som gav en status over situationen.

- Borgerne kan færdes trygt i København. Vi må ikke begynde at lukke os inde bag en dør, siger Pape.

- Jeg forstår, hvis man er utryg. Men det er også derfor, at vi sætter politiet så massivt ind. Politiet er på alle måder til stede med ekstra mand for at skabe tryghed.

- Ved siden af det foregår der en stor efterforskning, siger Pape.

Tirsdag aften blev en 27-årig mand ramt af skud. Fredag blev tre personer ramt, hvoraf to var helt tilfældige borgere.

Københavns Politi har natten til onsdag anholdt 11 personer. De anholdte sættes i forbindelse med den verserende bandekonflikt, og de vil blive fremstillet i grundlovsforhør senere onsdag. Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

- Hver gang man tager en af dem her væk fra gaden, så hjælper det. Men jeg kan selvfølgeligt ikke garantere, at der ikke er vanvittig mand, der skyder derude.

- Politiet ruller sit tryghedsberedskab ud. Der er kaldt assistance fra andre kredse, og der efterforskes. Det er det, der skal til nu, siger Pape.

Folketinget vedtog sidste år en bandepakke, der skulle hjælpe politiet med at slå ned på banderne. Den fremhæver Søren Pape Poulsen, efter at andre partier har foreslået ny lovgivning.

- Alle gode forslag, der kommer, kigger vi på. Men det er vigtigt at sige, at politiet ikke bedt om nogle nye redskaber.

- Men jeg kommer aldrig til at sige, at nu kan vi ikke gøre mere, siger ministeren.

  • Jens Astrup
    Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) efter han har holdt et orienteringsmøde i Justitsministeriet for at orientere om den igangværende bandekonflikt onsdag den 26. september 2018. Foto: Jens Astrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t