Pape: Rumænien gør klar til at tage imod egne kriminelle

Det er grotesk, at vi har EU-lande, hvor deres egne borgere ikke kan sendes til afsoning.

Sådan sagde justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i maj, efter at Højesteret havde afgjort, at forholdene i de rumænske fængsler er så kummerlige, at Danmark ikke kan sende kriminelle rumænere hjem til afsoning.

Men nu øjner Pape fremskridt i sine og regeringens bestræbelser på at sikre, at udenlandske kriminelle afsoner i deres hjemland.

Torsdag har han nemlig haft, hvad han selv betegner som et meget konstruktivt møde med den rumænske justitsminister, Tudoral Toader.

- Rumænerne er godt klar over, at det er uholdbart, at vi ikke kan sende rumænske fanger til Rumænien. Og heller ikke udlevere folk til retsforfølgelse, siger Søren Pape.

Rumænien er ifølge justitsministeren i færd med at ændre sin lovgivning om blandt andet strafformer og fængselsvæsnet. Landet er også i færd med at renovere sine fængsler.

- De stiller i udsigt, at det er noget af det, der skal være med til at løse, at de kan modtage borgerne igen. Og det holder vi dem selvfølgelig fast på.

Søren Pape Poulsen har ikke fået nogen tidshorisont for, hvornår de rumænske fængsler vil være klar til at kunne tage imod fanger efter standarder, der lever op til menneskeretskonventionens krav.

Men han håber på snart at se resultater.

- Jeg har brug for en garanti for, at man har mindst tre kvadratmeter per fange i fængslerne. I det øjeblik, de kan give os den garanti, starter vi på at sende folk tilbage.

- Det presser vi på for. Det foregik i en konstruktiv tone i dag. Jeg tror, at rumænerne er klar over, at det her ikke er holdbart i længden.

I slutningen af maj fastslog Højesteret, at forholdene i rumænske fængsler er så tvivlsomme, at tre kvinder og en mand slap for at blive udleveret til deres hjemland.

Både Justitsministeriet og Østre Landsret havde ellers givet grønt lys til at sende de fire rumænere bag tremmer i deres hjemland.

Men rumænerne ville her risikere at skulle afsone i celler, hvor de ville være sikret et personligt rum på blot to kvadratmeter.

Højesteret henviste til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i efteråret udtalte sig netop om den plads, en frihedsberøvet person skal kunne råde over.

Domstolen fastslog, at indespærring på mindre end tre kvadratmeter i længere tid udgør nedværdigende behandling, som er i strid med menneskerettighedskonventionens artikel tre.