Annonce
Politik

Pape vil sende flere betjente tættere på borgerne

Justitsminister Søren Pape (K) får her en rundvisning i den mobile politistation af politidirektør Jens Kaasgaard, Midt- og Vestjyllands Politi. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) lancerer et nyt politiudspil, der sætter fokus på lokalsamfundene.

Politiet skal tættere på borgerne, lyder den overordnede filosofi for det udspil, som justitsminister Søren Pape Poulsen (K) præsenterer mandag.

Med blandt andet 150 ekstra lokale betjente og nye mobile politistationer er målet, at danskerne skal føle sig tryggere fremover.

De 14 punkter i udspillet skal alle styrke politiets kontakt til lokalsamfundene, forklarer ministeren.

- Politiet skal være der, hvor borgerne er. De skal ikke bindes til mursten, siger Søren Pape Poulsen ved præsentationen, der foregår i hans hjemby, Viborg.

En del af udspillet er også, at man fremover får borgerrådgivere i politiet.

De skal tage imod og besvare de spørgsmål, som borgerne måtte have om politiets arbejde og sagsgange.

- Når man har brug for politiet, skal man mødes af et serviceorienteret og tilgængeligt politi, som tager ens henvendelse alvorligt.

- Det skal være tydeligt, at det nære politiarbejde og den lokale tilstedeværelse er en selvstændig kerneopgave for politiet, siger Søren Pape Poulsen.

Blandt de øvrige forbedringer, som udspillet indeholder, er automatisk lokalisering af indkommende alarmopkald. Det skal også være muligt at bestille en betjent til at at komme og fortælle foreninger om eksempelvis bedre indbrudssikring eller sikker adfærd på nettet.

De nye opgaver for politiet skal rummes inden for den eksisterende politiaftale fra 2015, som betyder 600 flere betjente frem til udgangen af 2019.

I 2007 blev politiet voldsomt centraliseret fra 54 til de nuværende 12 kredse.

Nu er signalet så, at politiet skal tættere på borgerne igen.

Spørgsmål: Er det ikke ét skridt frem og to tilbage, Søren Pape?

- Jeg mener jo, det er tre skridt frem. Vi professionaliserede politiet ved reformen i 2017. Det var helt nødvendigt med stærkere enheder.

- Nu siger jeg så, at vi gerne vil have politiet mere ud lokalt. Men vi vil ikke binde dem til mursten. De skal rundt og møde borgerne - ikke i ét, men flere byer og lokalsamfund, siger han.

Spørgsmål: Men man har allerede mobile politistationer flere steder, og man har også allerede ordninger, hvor folk kan bestille en betjent via internettet. Hvorfor skal du fortælle politiet, hvad de bør gøre?

- Hvis ikke vi som politikere sætter en retning, så gør man det forskelligt i de forskellige kredse. Og jeg synes, man har krav på ordentlig betjening, uanset om man bor i Nord- eller Sydjylland eller et andet sted, siger han.

  • RB PLUS Politiet skal flytte tættere på borgerne
    Justitsminister Søren Pape (K) får her en rundvisning i den mobile politistation af politidirektør Jens Kaasgaard, Midt- og Vestjyllands Politi. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Politik

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer