Annonce
Politik

Partier afviser coronarestriktioner for ikkevaccinerede

Over fire millioner danske borgere har påbegyndt deres vaccination, mens antallet af borgere, der er færdige med deres vaccination mod covid-19, nærmer sig 50 procent. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Flere partier i Folketinget kan ikke forestille sig, at ikkevaccinerede udelukkes fra dele af samfundet.

Flere europæiske lande pønser på at blokere for adgangen til forskellige aktiviteter i samfundet for ikkevaccinerede.

Senest har en af de ledende rådgivere for den tyske forbundskansler, Angela Merkel, oplyst, at dem, der ikke er vaccinerede, blandt andet kan blive forhindret i at tage på bar eller restaurant.

Skal man tro en række partier på Christiansborg, skal borgerne i Danmark dog ikke frygte det samme herhjemme.

Enstemmigt lyder det fra Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti, at det ikke kan blive en realitet.

Enhedslistens sundhedsordfører kalder det, der kan beskrives som indirekte vaccinetvang, for en "uacceptabel tilgang".

- Noget af det, der har været succesen ved den danske vaccineudrulning, har netop været, at den har været præget af en høj grad af oplysning og fuldstændig frivillighed.

- Hvis vi begynder at indføre tvangsforanstaltninger på den ene eller anden måde, tror jeg, vi mister mere opbakning, end det kan gavne. Og derudover ligger der jo også et helt grundlæggende frihedsperspektiv. Folk skal have muligheden for at kunne træffe frie valg, siger Peder Hvelplund.

SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, mener, at test er et godt alternativ.

- Vi kommer aldrig til at gøre vacciner til en forudsætning for at kunne deltage i samfundet. Vi kan bruge test som et alternativ, og det er ret vigtigt, siger hun.

Hun anerkender, at diskussionen om at udelukke ikkevaccinerede fra aktiviteter i samfundet, også kan komme til Danmark, ligesom det diskuteres i andre europæiske lande.

- Jo, jeg er ikke i tvivl om, at idéen vil opstå.

- Jeg var meget bekymret i starten, da for eksempel Dansk Erhverv begyndte at tale om vaccinepas. Det var jeg svært modstander af, siger hun.

Thorkild Sørensen, der er professor emeritus i epidemiologi ved Københavns Universitet, anser det også som en urealistisk idé.

- Det tror jeg ikke, at vi kan komme igennem med i Danmark. Samlet set har vi jo klaret os rimelig godt uden at bruge denne form for tvang. Så mit synspunkt ville være, at det har ikke gang på jorden i Danmark.

Sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) påpeger, at flere personer af den ene eller anden grund ikke kan vaccineres mod covid-19.

Det vil splitte samfundet, hvis man afskærer dem, der ikke får stikket, lyder det.

- Vi har en rigtig flot tilslutning til vaccination i Danmark. Så jeg synes, vi skal være stolte af, vi kan håndtere, at nogle selv vælger det fra, og så lever vi med det, siger hun.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er på ferie, og han har derfor ikke været tilgængelig for en kommentar.

  • Vaccination
    Over fire millioner danske borgere har påbegyndt deres vaccination, mens antallet af borgere, der er færdige med deres vaccination mod covid-19, nærmer sig 50 procent. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing