Hvis der skal skabes tillid mellem rige lande og ulande efter klimafiaskoen i København, er det afgørende, at der kommer penge på bordet nu, siger Lykke Friis.
Hvis der skal ske fremskridt i de internationale klimaforhandlinger i år, er det en ufravigelig betingelse, at de rige lande hurtigst muligt yder den lovede "starthjælp" til de ulande, der er mest udsatte for klimaændringer.
Det fastslår klima- og energiminister Lykke Friis (V) fra et tredages dialogmøde i Bonn om klimaet. Mødet har deltagelse af 41 ministre og er indkaldt af Tyskland sammen med Mexico, der er vært for næste klimakonference i Cancún i november.
- Nu gælder det om at få samlet ind, så pengene kan komme ud og arbejde og få effekt inden mødet i Cancún. Der er meget stort fokus på at få skabt en tillidsfuld proces, og her spiller penge altså en central rolle, siger Lykke Friis.
Klimastøtten til de mest sårbare ulande skal udgøre omkring 50 milliarder kroner årligt i perioden 2010-2012. Det besluttede et stort flertal af lande i december i den såkaldte København-erklæring på klimatopmødet i Bella Center. EU-landene skal på et nyt forhandlingsmøde i Bonn i juni beslutte, hvor meget de samlet vil give i klimahjælp.
Tysklands miljøminister, Norbert Röttgen, siger søndag, at EU bør hæve sit klimamål fra 20 procent til 30 procents CO2-reduktion i 2020.
- EU har gode grunde, også økonomiske, til at gentænke sit nuværende reduktionsmål, siger Röttgen, som mener, at Europa kan blive pioner inden for grøn økonomi.
Lykke Friis siger hertil, at man venter på en rapport fra EU-Kommissionen om sagen.
- Det er også den danske holdning, at vi skal gå fra 20 til 30 procent i 2020, selvfølgelig under de respektive forudsætninger. Men nu må vi se, hvad rapporten viser, siger klimaministeren.
/ritzau/