Annonce
Politik

Politikere vil have musikeres bijob med i udlændingelempelse

Brooke Harrington forsker blandt andet i skattely. Det har hun holdt et oplæg om for Folketingets skatteudvalg. Men det skulle hun ikke have gjort, for hun blev meldt til politiet, fordi hun ikke havde søgt om særskilt lov til at holde oplæg uden for sin arbejdsplads. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix

Forslag om at lempe krav til arbejdstilladelser omfatter kun forskere. Det vil Radikale have lavet om.

CBS-professor Brooke Harrington, bratschisten Hidekazu Uno og oboisten Rachel Bullen har en ting til fælles: De er blandt de udlændinge, der har fået bøder for at bijobbe uden tilladelse i Danmark.

Og de har stået frem i Politiken og fortalt deres historier, hvilket har fået udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til at fremsætte et lovforslag om at lempe reglerne.

Men i det lovforslag, som Folketinget er på vej til at vedtage, er det som udgangspunkt kun forskere som Brooke Harrington, der er omfattet.

De udenlandske musikere er ikke. Og det undrer De Radikale, der derfor forsøgte at få forslaget ændret.

- Vi har venlige folk, der kommer til landet for at spille i et af vores symfoniorkestre. Hvis de så bliver lånt ud til et andet orkester, fordi der eksempelvis er sygdom, risikerer de at få en straffesag på halsen, siger Martin Lidegaard (R).

- Det gør det sværere for de danske symfoniorkestre at lokke nogle af verdens bedste musikere til Danmark for at spille i vores symfoniorkestre. Det er helt tosset og uden nogen rationel grund, siger Lidegaard.

Socialdemokratiet støtter umiddelbart De Radikales forslag, oplyser udlændingeordfører Mattias Tesfaye.

- Da jeg læste det, tænkte jeg, at det er egentlig rigtig nok, siger han.

Inger Støjberg vil nu undersøge, om De Radikales forslag kan gennemføres inden for de internationale konventioner. Man må nemlig almindeligvis ikke forskelsbehandle.

Kan forslaget gennemføres uden at stride mod konventionerne, vil ministeren fremsætte et lovforslag efter sommer, der sikrer, at også musikere vil kunne have bijob uden at søge særlig tilladelse hver gang.

Tesfaye mener, at det forslag, regeringen i første omgang spillede ud med, lempede reglerne alt for meget. Det fik S til at frygte, at der ville blive åbnet en ladeport for, at udenlandsk arbejdskraft kunne underbyde dansk.

Men bliver musikerne også omfattet af lempelsen, mener han, at politikerne løser det problem, som blev påpeget i Politiken og andre medier sidste år.

- En forsker, der kommer til Danmark, skal selvfølgelig ud og formidle sin forskning. Og vi har ikke noget problem med, at en musiker tager på turné med et andet symfoniorkester, siger Tesfaye:

- Men vi har villet sikre os, at vi ikke åbnede op for social dumping andre steder. De er jo ikke tubaspillere, alle de udlændinge der kommer til Danmark. Der er for eksempel knap 2000 ukrainere i landbruget.

Derfor er det altså endt med et forslag, der kun undtager forskere fra de skrappe krav til at arbejde ved siden af deres hovedbeskæftigelse.

SF støtter også, at musikere skal kunne bijobbe frit, oplyser partiet.

Socialdemokratiet vil kun stemme for at lade musikere omfatte af lempelserne, hvis det ikke strider imod konventionerne.

Dansk Folkeparti vil derimod hverken stemme for lovforslaget eller for en eventuel ændring til gavn for musikere.

- Hele lovforslaget er noget pjat. Vi bruger en masse tid på at løse ikkeeksisterende problemer. Det er næsten ikke til at holde ud, skriver udlændingeordfører Martin Henriksen i en mail til Ritzau.

  • Brooke Harrington,
    Brooke Harrington forsker blandt andet i skattely. Det har hun holdt et oplæg om for Folketingets skatteudvalg. Men det skulle hun ikke have gjort, for hun blev meldt til politiet, fordi hun ikke havde søgt om særskilt lov til at holde oplæg uden for sin arbejdsplads. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud