Annonce
Politik

Politikere vil sikre pas til dansk mindretal syd for grænsen

Folketingets Sydslesvigudvalg foreslår, at Danmark fremover kan give medlemmer af det danske mindretal i Slesvig-Holsten mulighed for at opnå dansk statsborgerskab. Foto: Free/Colourbox

Det vil fortsat være et nåleøje for den rigtige og i gåseøjne ægte mindretalssydslesviger, påpeger formand.

På det tyske pas pryder en ørn. På det danske en krone.

Er man dansk i hjertet, men født og opvokset lige syd for grænsen, er det gerne ørnen, man har trykt på passet.

Men nu foreslår Folketingets Sydslesvigudvalg, at Danmark fremover kan give medlemmer af det danske mindretal i Slesvig-Holsten mulighed for at opnå dansk statsborgerskab. Også selv om de er tyske statsborgere og bor syd for grænsen.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Udvalget består af Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialdemokratiet.

Det har indstillet til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at tyske statsborgere, der tilhører mindretallet og bor i Sydslesvig, kan opnå indfødsret.

I så fald skal Danmark fravige et princip om, at indfødsret kun gives til personer med bopæl inden for de danske grænser.

Slesvigudvalgets formand, tidligere folketingsmedlem Kim Andersen (V), kalder forslaget "en meget kraftig understregning af det bånd, der er til Sydslesvig, og den samhørighedsfølelse, der er".

- Men det er så også en understregning af, at man virkelig skal have en grundfæstet tilknytning i det danske mindretal gennem mange år, siger han til Kristeligt Dagblad.

Kim Andersen understreger, at forslaget indebærer fem kriterier, hvoraf tre skal være opfyldt.

- Det vil fortsat være et nåleøje for den rigtige og i gåseøjne ægte mindretalssydslesviger, siger Kim Andersen.

Forslagets kriterier til dansk indfødsret omfatter krav til dansk skolegang eller danske sprogkundskaber, tre års tidligere uafbrudt bopæl i Danmark og mindst ti års aktivt bestyrelsesarbejde eller ansættelse i en af det danske mindretals organisationer.

Et af kriterierne går desuden på, at ansøgeren skal have dansk afstamning. Det betyder, at "mindst en person i ansøgerens slægt fire generationer tilbage har haft dansk indfødsret ved fødslen".

Det sidstnævnte kriterium får en blandet modtagelse i grænselandet.

Anke Spoorendonk, der er justits- og europaminister i delstatsregeringen i Slesvig-Holsten og medlem af mindretalspartiet SSW, respekterer ønsket om dobbelt statsborgerskab blandt dansksindede i delstaten.

- Men jeg har et stort problem med, at dansk afstamning kan komme til at spille en rolle for dansk statsborgerskab.

- Det er en tankegang, der går stik imod den mindretalsordning, vi har i Sydslesvig, siger Anke Spoorendonk blandt andet til Kristeligt Dagblad.

Ministeren råder Sydslesvigsk Forening til "at tænke sig godt om, inden man siger ja til disse kriterier".

  • Pas Danmark rejse ferie
    Folketingets Sydslesvigudvalg foreslår, at Danmark fremover kan give medlemmer af det danske mindretal i Slesvig-Holsten mulighed for at opnå dansk statsborgerskab. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Politik

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov