Annonce
Politik

Politisk flertal vil reducere produktion af turbokyllinger

Produktionen af turbokyllinger skal reduceres, mener politisk flertal. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Dyrevelfærdsorganisationer har kritiseret brugen af turbokyllinger, fordi de ofte lider af sygdomme.

Produktionen af de såkaldte turbokyllinger skal reduceres.

Det er et bredt flertal blevet enige om. Det skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse fredag.

Som navnet antyder, er turbokyllinger kendetegnet ved, at de vokser med en ekstrem fart.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De produceres over hele verden og kan vokse fra 50 gram til mere end to kilo på cirka fem uger.

Dyrevelfærdsorganisationer har kritiseret brugen, fordi produktionen ofte medfører, at kyllingerne får sygdomme og vejrtræknings- og gangbesvær.

Det er regeringen, der fredag er blevet enig med SF, Liberal Alliance, De Konservative, Radikale Venstre, DF, Alternativet og Nye Borgerlige.

I en kommentar til aftalen skriver Dyrenes Beskyttelse, at den vækker begejstring hos organisationen, der har været en af de kritiske stemmer.

- Det kan betyde et markant løft af bunden i den danske kyllingeproduktion og være et skridt i den rigtige retning for bedre dyrevelfærd for de mange millioner slagtekyllinger, der hvert år produceres i Danmark, siger organisationens direktør, Britta Riis, i en meddelelse.

Flertallet ønsker også at nedsætte en arbejdsgruppe, som netop skal se på de dyrevelfærdsmæssige forhold. Det skal ske ved at indsamle forskning og undersøgelser samt høre relevante parters input.

Carl Valentin, der er dyrevelfærdsordfører i SF forklarer, at man har valgt at gå ind i sagen, fordi "turbokyllingerne lever nogle rigtig dårlige liv".

- Derfor er det her en produktion, som SF generelt ønsker et forbud mod. Vi synes også, at Danmark skulle gå foran, siger han.

Fra dansk side skal der arbejdes for en udfasning af produktionen af turbokyllingerne på EU-niveau, er partierne blevet enige om.

Carl Valentin medgiver, at man stadig er langt fra et forbud mod turbokyllinger.

- Jeg synes til gengæld, at det er ret markant, at Danmark nu kommer til at arbejde for et europæisk forbud.

- Det er et nybrud, og det er altså ikke mange partier, der har talt højt om det her. Så at vi nu er en bred kreds, som har det mål, det synes jeg er virkelig, virkelig godt, siger han.

/ritzau/

  • NIELS AHLMANN OLESEN
    Produktionen af turbokyllinger skal reduceres, mener politisk flertal. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt