Skatteministeriet har regnet på, hvad det vil koste at indfri regeringens ønske om at fastfryse grundskylden.
Ingen skal beskattes ud af deres bolig. Hvis man har råd til at købe et hus, skal man også have råd til at blive boende, hvis ens situation i øvrigt ikke ændrer sig.
Under de paroler har trekløverregeringen sat sig som mål at ikke alene ejendomsværdiskatten, men også grundskylden skal fastfryses frem til 2021.
Men regningen for at indfri den ambition vil stige kraftigt i årene frem til 2020, fremgår det af beregninger, som Skatteministeriet har foretaget.
Mens fastfrysningen i 2017 giver et såkaldt "mindreprovenu efter tilbageløb" på 600 millioner kroner - altså de forventede reelle udgifter - stiger regningen til 2,3 milliarder i 2020.
Grundskylden er den ene af to typer skatter, som boligejere betaler. Den anden, ejendomsværdiskatten, har været fastfrosset i kroner og øre siden 2001. Og det har et politisk flertal besluttet at holde fast i frem til 2020.
Grundskylden stiger derimod mange steder år for år. Den er nemlig underlagt et såkaldt skatteloft, der betyder, at beskatningsgrundlaget kan øges med syv procent årligt.
På finanslovene for 2016 og 2017 er det imidlertid aftalt at fastfryse grundskylden. Og det er det, regeringen ønsker at videreføre.
Fastfrysningen betyder, at boligejere skal betale det samme i kroner og øre, hvis ellers kommunen fastholder grundskyldpromillen.
Fra 2021 er det planen, at et helt nyt system for boligbeskatning skal være på plads.
Før nytår blev et flertal enige om, hvordan landets ejerboliger skal vurderes i fremtiden. Det vil alt andet lige betyde, at der kommer flere penge ind i boligskatter, da mange boliger hidtil har været vurderet for lavt.
De politiske forhandlinger om, hvordan boligskatten skal indrettes i fremtiden, ventes at begynde først i det nye år. Regeringen har på forhånd gjort det klart, at den ikke ønsker at opkræve mere i boligskat.