Det er en god løsning at forsøge at få de kriminelle unge for et nævn frem for at sænke kriminel lavalder.
Et nyt udspil fra regeringen er en hybrid mellem at sænke den kriminelle lavalder og fortsætte det sociale arbejde.
Det mener Eva Smith, professor emeritus og tidligere formand for Det Kriminalpræventive Råd.
Hun ser positivt på udspillet, der skal hindre ungdomskriminalitet, ved blandt andet at indføre nye ungdomskriminalitetsnævn, som unge ned til 12-års-alderen kan komme for.
En del af de yngste unge vil kunne blive afskrækket af komme ind til et sådan nævn, hvor "de vil blive mødt af alvorlige ansigter", mener Eva Smith.
Her kan de eksempelvis få påbud om at skulle lave fysisk arbejde, som konsekvens af deres handlinger.
- For sådan et ungt menneske tror jeg, det er en god idé at komme ned og vaske brandbiler.
- For så kommer han en tur ned på brandstationen og kan måske snakke lidt med brandmændene og få en tanke om, at man også kan tilbringe sit liv på en anden måde end at begå kriminalitet, siger hun.
Dog efterlyser professoren, at der tænkes over, hvad der skal ske med de unge, der ikke frivilligt går med til at vaske biler eller gøre rent.
Skal de tvinges af politiet? Skal de have ret til at komme for en dommer?, lyder nogle af Eva Smiths overvejelser.
Uanset mangler er udspillet dog et meget bedre alternativ end at sænke den kriminelle lavalder til 12 år, mener Smith.
- Hvis man sænker den kriminelle lavalder, så skal barnet jo have en advokat. Og den advokat vil jo ikke samarbejde om at finde ud af, hvad barnet har gjort.
- Han vil tværtimod sige til barnet: "Det skal du ikke sige noget om, for det kan de ikke bevise", og på den måde får man jo barnet ind i et skævt forhold til myndigheder.
Hun nævner også den plettede straffeattest og medfølgende stempling som et negativt produkt, hvis man sænker den kriminelle lavalder.