Professor efter kolbøtte: Minkkommissionens arbejde har værdi

Advarslen til Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, er trukket tilbage. Det samme er den irettesættelse, som justitsministeriets departementschef, Johan Legarth, modtog. Og Thorkild Fogde er ikke længere hjemsendt, men er tilbage som rigspolitichef.

Sådan har den seneste udvikling været i Minksagen, hvor sanktionerne mod i alt fem af de ti embedsmænd, der modtog kritik i sagen, nu er droppet. Det samme kan ende med at ske for yderligere fem embedsfolk, hvis sager vurderes igen.

Det betyder imidlertid ikke, at man kan konkludere, at det arbejde, som Minkkommissionen lavede gennem et år, har været forgæves. Det siger Peter Bjerre Mortensen, der er professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

- Jeg synes egentlig ikke, at man på grundlag af det efterfølgende forløb kan konkludere, at granskningskommissioner som sådan er en dårlig idé.

- Minkkommissionen har lavet et grundigt stykke arbejde med at kortlægge og beskrive, hvad der skete, og giver et godt indblik i beslutningsprocessen.

- Det har også en værdi, at rapporten kom så hurtigt. Man diskuterer, om de skulle have haft mere tid, siger Peter Bjerre Mortensen.

Han mener, det er vigtigt, at granskningskommissioners arbejde har en vis aktualitet, når det bliver fremlagt. Det vigtige er, at kommissoriet er afgrænset på en måde, som gør det muligt at lave en forholdsvis hurtig undersøgelse.

- Her lå afgrænsningen primært i, at det var en ret afgrænset periode, de skulle kigge på, siger han.

Minkkommissionen skulle undersøge Minksagen fra perioden op til pressemødet 4. november 2020, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) meddelte, at alle mink i Danmark skulle aflives, og frem til 21. december 2020, hvor lovforslaget om mink blev vedtaget i Folketinget.

Minkkommissionen kom i juni sidste år med sin rapport, der viste sønderlemmende kritik af regeringen og embedsværket i flere ministerier.

I august sidste år modtog ti embedsfolk så disciplinære straffe, efter at Medarbejder- og Kompetencestyrelsen havde rådgivet ministerierne.

Men efter at forhørsledelsen med tidligere præsident for Højesteret Thomas Rørdam i spidsen i februar frifandt Thorkild Fogde for alle anklager i den tjenstlige undersøgelse af ham, ændrede præmisserne sig også for de øvrige straffede embedsfolk.

Peter Bjerre Mortensen tager ikke stilling til, hvad der juridisk set er rigtigt og forkert i sagen.

Men han peger på, at granskningskommissioner, som Folketinget indførte som et redskab for to år siden, måske kunne have et mindre fokus på enkeltpersoner, end det var tilfældet med Minkkommissionen.

Her blev mange af sagens personer afhørt, nogle i flere omgange, selv om der lå et omfattende skriftligt materiale.

- Man kunne måske godt have en diskussion om, hvorvidt det altid er det mest hensigtsmæssige med et stærkt juridisk fokus på, om nogen har gjort noget ulovligt, og hvem der har det juridiske ansvar, siger han.

- Meget af værdien i sådan en undersøgelse ligger i at få kortlagt, hvad der faktisk er sket, og drage læring af det. Eventuelle systemfejl er bestemt ikke mindre alvorlige end personfejl.

- Men der er lagt op til et stort personfokus i den måde, man bruger dem på.

- Det er lidt ærgerligt, for der er sådan set ikke noget ved den efterfølgende juridiske diskussion, der ændrer ved billedet af den beslutningsproces, der var tilrettelagt og blev gennemført, siger Peter Bjerre Mortensen.

/ritzau/