Forhandlingerne om en folkeskolereform risikerer at ende med "det sædvanlige danske opkog", mener professor Peter Allerup, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU),
- Hele projektet er dømt til at kuldsejle, hvis det ender med, at de borgerlige får presset et ønske om mere faglighed eller faglighed af samme skuffe igennem. Al forskning viser, at mere af den samme slags undervisning ikke hjælper en pind, siger han.
Han mener, at reformen kunne have skabt grobund for noget nyt og tiltrængt, men at det risikerer at blive fejet af bordet.
- Reformen, der oprindelig handler om at bryde den sociale, negative arv, skal nok blive båret igennem, men den får ikke den store virkning, mener Peter Allerup.
Formanden for Bupl, Henning Pedersen, ser også en reform som et valg mellem noget nyt eller mere af det samme.
- Hvis man vil have en anderledes folkeskole, er man også nødt til at tilrettelægge undervisningen på en anderledes måde, der er mere varieret og mere spændende, siger Henning Pedersen.
Da undervisningsminister Christine Antorini (S) i foråret fremlagde sit udspil til en folkeskolereform, var opbakningen fra de borgerlige partier klar. Men efter afslutningen på lærerkonflikten er opbakningen smuldret i høj hastighed.
Forhandlingerne er nu endt i en strid om aktivitetstimer. Timer, som, regeringen mener, skal bestå af alt fra leg og motion til lektiehjælp og hjælp til alsidig udvikling.
Venstre vil kun støtte aktivitetstimerne, hvis de er en del af den planlagte undervisning, og De Konservative vil ikke være med til socialistiske eksperimenter med skolen i en tid, hvor der er brug for at styrke fagligheden.
Forhandlingerne om en ny folkeskolereform har stået på hele foråret, og onsdag fortsatte forhandlingerne i Undervisningsministeriet.
/ritzau/