Annonce
Politik

Radikale er positive for brugerbetalingsundersøgelse

Diskussionen om brugerbetaling på sundhedsområdet går ikke væk. Og den står højt på De Radikales dagsorden. Det siger partiets sundhedsordfører Camilla Hersom.

- Vi har allerede en høj brugerbetaling i Danmark. Den ligger på omkring 17 procent af samtlige sundhedsudgifter. Så vi betaler rigtigt meget i brugerbetaling i dag. Men vi synes, at den brugerbetaling vi har rammer socialt skævt, siger hun til Ritzau.

- Derfor vil vi gerne have en undersøgelse af, hvordan vi kan omlægge det, så det rammer mindre socialt skævt. Vi ønsker ikke mere brugerbetaling samlet set. Vi ønsker en anden fordeling, siger Camilla Hersom.

Det er Venstres gruppeformand Kristian Jensen, der har åbnet for muligheden af at få en undersøgelse på området, hvor man også ser på muligheden for brugerbetaling på skadestuer.

- Vi synes altid, det er interessant at få nye data på bordet. Men er Venstres formål at indføre mere brugerbetaling, at skabe rum for skattelettelser eller ændre brugeradfærd? Det vil jo være afgørende for, om man kan finde fælles fodslag, siger Camilla Hersom.

At det bliver mere og mere aktuelt at få en undersøgelse lavet af eksperter kan eksempelvis ses på, at folk i dag bliver ældre end tidligere, påpeger ordføreren. Hun henviser til, at der i dag er der en meget stor egenbetaling på hele tandområdet - og udgifterne stiger her.

- Vi bliver flere ældre, og de ældre har stadigvæk tænder i munden, og en hel del vil opleve problemer med paradentose. Der er egenbetaling i dag - og det er voldsomt dyrt. Så den her dagsorden vil blive mere og mere aktuel, siger sundhedsordføreren.

Camilla Hersom slår dog fast, at det ikke bliver i indeværende regeringsperiode, at en undersøgelse bliver sat i værk:

- Vi indgår i et regeringssamarbejde, hvor vi har nedfældet, hvad vi fælles arbejder for. Og der er brugerbetaling ikke på tapetet. Så det bliver ikke i indeværende regeringsperiode, at vi gør det, med mindre der kan skabes fælles opbakning, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud