Annonce
Politik

Radikale medlemmer: Antallet af flygtninge har betydning

De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, taler til partiets landsmøde i Nyborg. Det holdes samtidig med Socialdemokratiets kongres i Aalborg og Dansk Folkepartis landsmøde i Herning. Foto: /ritzau/Kühn Hjerrild Melissa/ritzau/

Kun et fåtal radikale tillidsfolk ønsker færre flygtninge. Men antallet har betydning for integrationen.

Der kommer ikke for mange flygtninge til Danmark.

Det mener langt de fleste tillidsfolk hos De Radikale, som har svaret på en rundspørge fra Ritzau, før partiet i weekenden holder landsmøde i Nyborg.

Kun ni af de 74, som har svaret på rundspørgen, svarer ja til spørgsmålet: "Skal det nuværende antal flygtninge, som kommer til Danmark, nedbringes?".

58 af dem afviser, at Danmark skal modtage færre flygtninge. Syv tillidsfolk siger "ved ikke".

Svarene kommer, efter at de De Radikales udlændinge- og integrationsordfører, Sofie Carsten Nielsen, i et interview med DR har åbnet debatten om partiets syn på, hvor mange flygtninge Danmark skal tage.

Den radikale lokalformand Jan Henschke fra Herning er blandt dem, der mener, at Danmark fortsat skal tage flere flygtninge:

- Vores ansvar stopper ikke ved grænsen. Vi skal hjælpe mennesker, hvor de er og tage imod flygtninge på en fair måde.

- Flygtningekrisen kan jo ændre sig på et splitsekund. Vil Tyrkiet overholde sin aftale med EU, siger Jan Henschke.

Nu kommer kun få tusinde flygtninge og migranter. Det er langt færre end i 2015, da over 20.000 ankom. Da modtog Tyskland godt en million, mens Sverige tog imod 160.000. Siden har alle tre lande strammet udlændingeloven og indført grænsekontrol.

Næsten alle radikale tillidsfolk mener, at antallet af flygtninge betyder noget i forhold til integrationen. Det mener 65 tillidsfolk. Kun fire er uenige.

Mie Bergmann, der er lokalformand i Skanderborg, finder antallet vigtigt.

- Selvfølgelig betyder antallet noget for, hvor mange der kan komme til Danmark. For integrationsopgaven skal vi helst løse til UG. Når man holder en privat fest, betyder det også noget, om man inviterer 50 eller 150, siger Mie Bergmann.

Skal man dømme ud fra svarene i rundspørgen, så er det nuværende antal af flygtninge i Danmark dog ikke et problem for en stor del af De Radikales bagland.

Svarene tyder på, at De Radikales leder, Morten Østergaard, har bred opbakning til sin linje i partiet.

Linjen ligger dog stadig længere fra den tidligere regeringspartner Socialdemokratiet, som siden 2015 har skærpet sin udlændingepolitik med Mette Frederiksen som formand.

I modsætning til R støtter S eksempelvis regeringens stop for kvoteflygtninge. S vil også have færre flygtninge for at kunne integrere dem bedre i Danmark.

Uenighederne om udlændingepolitikken truer med at holde De Radikale ude af en ny regering, hvis rød blok vinder valget.

Socialdemokratiet kan vælge at sige nej. Og også blandt nogle radikale er der tvivl at spore.

De Radikale tillidsfolk, der har svaret, er eksempelvis delt i spørgsmålet om, hvorvidt partiet skal gå i en rød regering, hvis integrationsydelsen ikke fjernes.

Så vil 37 tillidsfolk gå i regering, mens 25 afviser. 12 tillidsfolk ved ikke.

  • Radikalt årsmøde i Nyborg
    De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, taler til partiets landsmøde i Nyborg. Det holdes samtidig med Socialdemokratiets kongres i Aalborg og Dansk Folkepartis landsmøde i Herning. Foto: /ritzau/Kühn Hjerrild Melissa/ritzau/
Annonce
Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Annonce
Annonce
EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

112

33-årigs computer var fyldt med dødsporno

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud