Annonce
Politik

Regering vil gøre udviklingsbistand mindre tilfældig

I fremtiden skal der være mere ro om udviklingsbistanden, lyder det fra finansminister Kristian Jensen (V) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V). Foto: /ritzau/AP/Kate Holt

Beskæringer på udviklingsbistanden skete for tilfældigt, da flygtningeudgifterne voksede, erkender regeringen.

Besparelserne på udviklingsbistanden har været for tilfældige, lyder det fra finansminister Kristian Jensen (V) i Politiken fredag.

Han henviser til de besparelser, som regeringen fandt i al hast på udviklingsbistanden for at finansiere flygtninge, der pludselig stod i hobetal på de danske motorveje.

I fremtiden skal man ikke kunne stå i en lignende situation, hvor der tages penge fra allerede planlagte udviklingsprojekter, lyder det fra ministeren.

- Hvis vi skal have mulighed for at planlægge udviklingsbistanden fremadrettet, så skal der være en større sikkerhed omkring udviklingsbistanden, siger han til Politiken.

Regeringen vil konkret sikre ro om udviklingsbistanden ved at iværksætte en ny forsinkelsesprocedure for uforudsete asyludgifter.

Det betyder, at penge til at dække merudgifter til ekstra flygtninge først skal findes på finansloven to år senere.

Kommer der ikke ekstra flygtninge, bliver pengene løbende ført tilbage til Udenrigsministeriets budgetter.

Den nye mekanisme foreslås i samarbejde med udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), der fredag er i EU for at diskutere strategien for fremtidens udviklingsbistand med sine EU-kolleger.

Hun afviser, at man i stedet burde sikre ro om ulandsbistanden ved ikke at allokere penge til flygtningemodtagelse.

- Reglerne er sådan i henhold til OECD DAC, at det, der hedder pre- asyludgifter, kan finansieres af udviklingsbistanden. Det gør vi, og det gør andre lande også.

- Det bliver der ikke ændret på med reguleringsmekanismen, siger hun til Ritzau.

Ifølge ministeren har der i 2014, 2015 og 2016 været "relativt store udsving i udviklingsbistanden", men det kan den nye regulering ændre på.

- Når vi laver aftaler med modtagerlande og laver forskellige programmer, så bliver det ikke sådan stop-and-go, hvor vi pludselig skal lukke ned, fordi vi skal bruge pengene på asyludgifter i Danmark, lyder det.

Regeringen præsenterer forslaget i folketingssalen fredag.

  • Verdens yngste nation erklærer hungersnød i dele af landet
    I fremtiden skal der være mere ro om udviklingsbistanden, lyder det fra finansminister Kristian Jensen (V) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V). Foto: /ritzau/AP/Kate Holt
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge