For tredje gang på blot seks måneder må økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) nedjusterer regeringens forventninger til væksten i 2013.
Det sker med præsentationen af Økonomisk Redegørelse, der indeholder regeringens vurdering af den økonomiske udvikling i Danmark og en prognose for dansk økonomi.
Til gengæld regner regeringen med, at bruttoledigheden vil falde med 8000 personer i år til 154.000 og næste år yderligere med 9000 til 145.000. Faldet skyldes dog især, at ledige, som opbruger dagpengeretten, overgår til efterløn, SU eller bliver selvforsørgende.
- Hovedbudskabet er, at der er baggrund for en meget forsigtig optimisme. Der er udsigt til, at 2013 bliver bedre, siger Margrethe Vestager.
I december forventede regeringen en vækst på 1,2 procent i år. Det blev i det såkaldte konvergensprogram reduceret til 0,7 procent, men det bliver nu reduceret til 0,5 procent.
Økonomer har flere gange kritiseret regeringen for at være for optimistiske i deres skøn for væksten, og i redegørelsen nedjusterer regeringen igen skønnet for væksten i 2013. Vestager afviser dog, at regeringen har været for blåøjede:
- Det er ikke kun os, der gør det. Det er sådan set over en bred kam, siger Vestager.
Nedjusteringen af væksten skyldes ifølge regeringen, at 2012 sluttede meget svagt. Forventningen er dog fortsat, at Danmark vil få en vækst på 1,6 procent næste år.
Dermed ligger Danmark pænt blandt de europæiske lande, men der er stadig langt til buldrende vækst:
- Danmark bliver ikke en global vækstmotor - heller ikke med denne regering.
- Det, vi kan med vores økonomiske politik, er at mildne de dårlige tider og gøre os klar til at gribe de økonomiske muligheder, når de viser sig, siger Margrethe Vestager.
Trods den lavere forventning til vækst regner regeringen dog med, at hullet i statskassen bliver væsentligt mindre, end man frygtede for bare få måneder siden.
I december forventede regeringen, at underskuddet på de offentlige finanser ville være 46 milliarder kroner i år, men underskuddet skønnes nu kun at blive på 23 milliarder kroner.
Faldet i underskuddet skyldes især ekstra penge fra afgiften på kapitalpension, som giver 20 milliarder kroner i år og det samme i 2014.
Også indtægterne fra pensionsafkastskatten er samlet opjusteret med over 30 milliarder kroner for i år og næste år.
/ritzau/