Antallet af personer med en lille økonomisk gevinst ved at arbejde reduceres med cirka 21.000 personer.
Regeringens skatteudspil forventes at øge arbejdsudbuddet med cirka 7600 personer.
I regeringsgrundlaget står der, at regeringen har "et mål om at føre en politik, der øger beskæftigelsen med 55.000-60.000 personer" frem mod 2025.
Helt så sort ser regeringen ikke på det selv. Regeringen konstaterer i sit udspil, at ambition om at øge beskæftigelsen bliver indfriet.
En af årsagerne til, at regeringen ikke øger beskæftigelsen som ønsket, er, at den har droppet sine planer om at hæve pensionsalderen yderligere.
Regeringen vil måles på, hvor mange der yderligere kommer i beskæftigelse. Og selv om regeringen altså rammer forbi målet, så er finansminister Kristian Jensen (V) ganske tilfreds.
- Vi har valgt en skattereform, hvor vi ikke alene prioriterer spørgsmålet om at få det størst mulige arbejdsudbud.
- Så ville de regnestykker på, hvem der tjener mest, være endnu mere til fordel for dem, der tjener mest. Det ville have givet det største arbejdsudbud, siger han.
- Vi har valgt en skattereform, der både giver et større arbejdsudbud og også skaber en større rimelighed.
- Flere skal mærke en tilfredsstillende forskel på at være i beskæftigelse og ikke være i beskæftigelse. Forskelsbeløbet skal op, så vi kan få dem på overførselsindkomster ind på arbejdsmarkedet, siger Kristian Jensen.
Indfasningen af skattelempelserne indebærer, at arbejdsudbuddet forøges gradvist frem mod 2023. Regeringens forslag skønnes at øge væksten med godt 6,5 milliarder kroner.
Ifølge regeringen kan det i dag ikke betale sig for 50.000 danskere at arbejde.
Med skatteudspillet reduceres antallet af personer, som kun har en lille økonomisk gevinst ved at arbejde, med 40 procent. Det svarer til 21.000 personer.
Samlet set sænkes skatter og afgifter med cirka 23 milliarder kroner.
-
Regeringen præsenterede tirsdag sit skatteudspil. Foto: /ritzau/Jacob Ehrbahn
