Annonce
Politik

Regeringen klar med to ændringer til integrationslov

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) er nu klar til at ændre på eget integrationsudspil.

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) gør et nyt forsøg på at samle flertal bag regeringens integrationsudspil. Noget udsædvanligt er ministeren klar med to ændringsforslag til sit eget lovforslag, der allerede er blevet førstebehandlet i Folketinget.

For at imødekomme indvendinger fra blandt andre Venstre er Henrik Dam Kristensen for det første klar med et ændringsforslag, der præciserer, at det skal "tilstræbes", at flygtninge er beskæftiget 37 timer om ugen med arbejde og sprogundervisning.

- Vi har et fælles ønske om, at når man kommer til Danmark, så skal man arbejde for sin ydelse. Det bliver nu meget skarpt præciseret, at det skal tilstræbes at være en fuld arbejdsuge på 37 timer, siger Henrik Dam Kristensen.

I regeringens udspil har det hidtil heddet, at jobparate flygtninge skal være i løntilskud, praktik eller nyttejob "mindst 10 timer om ugen". Dertil kommer sprogundervisning på 20 timer.

Det har ført til kritik fra Venstre for, at regeringen slækker på kravet om fuld tid. Ifølge Henrik Dam Kristensen har det hele tiden været regeringens holdning, at kommunerne skulle sigte efter sammenlagt 37 timer, men det bliver nu præciseret.

Det andet forslag betyder, at alle flygtninge fremover opfattes som jobparate, når de kommer til Danmark. Også selvom de ikke kan dansk.

Efter tre måneder skal en konkret vurdering afgøre, om de fortsat kan betegnes som jobparate. Det sidste forslag skal modvirke, at kommunerne i dag kategoriserer mange flygtninge som ikke-jobparate.

Dermed forsøger regeringen at imødekomme to af Venstres tre krav for at lægge stemmer til forslaget. Det sidste krav - lavere ydelser til indvandrere - vil Henrik Dam Kristensen dog ikke efterkomme.

- Vi har lige fået en fattigdomsrapport i Danmark, som viser, at det går den rigtige vej. Og det ønsker vi ikke at ændre på med flere fattige børn i Danmark, siger Henrik Dam Kristensen.

Dermed er det fortsat et åbent spørgsmål, om regeringen kan samle flertal for forslaget, der efter planen skal vedtages inden sommerferien.

Henrik Dam Kristensen afviser, at han burde have gjort mere for at få de øvrige partier med i en aftale, inden forslaget blev lagt i folketingssalen med kort til sommerferien:

- Det her er ikke i nærheden at være panik før lukketid. Det er et ordentligt, sagligt lovforslag, hvor vi nu laver nogle præciseringer, som jeg selv er godt tilfreds med.

- Hvis den sunde fornuft råder i Folketinget, som den plejer at gøre, så bør der være et flertal for forslaget, siger Henrik Dam Kristensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t