Annonce
Politik

Regeringen overvejede flere greb til at stoppe koranafbrænding

Der har været flere forslag i spil til forbuddet mod koranafbrændinger. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
En udvidelse af racismeparagraffen og hensynet til den offentlige orden blev fravalgt i regeringens proces.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) åbner nu op for, hvilke juridiske muligheder regeringen har overvejet og fravalgt i processen om forbuddet mod koranafbrændinger.

Regeringen overvejede at udvide definitionen af "hensynet til den offentlige orden".

Det blev dog fravalgt, fortæller justitsminister Peter Hummelgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er dels meget klare begrænsninger i forhold til grundloven, men det vil også placere politiet i en situation, hvor de skal vurdere, om handlinger i en forsamling kan have negative udenrigspolitiske konsekvenser langt væk fra Danmark, siger han.

Fredag fremlagde regeringen sit forslag til, hvordan afbrændinger af koraner kan forbydes.

Der bliver tale om en udvidelse af en eksisterende paragraf, der blandt andet forbyder afbrænding af andre nationers flag.

Ordlyden kommer mere specifikt til at være, at det kan straffes at behandle genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund "utilbørligt".

Der var dog en række andre muligheder i spil for regeringen.

Eksempelvis en udvidelse af racismeparagraffen.

- Og vi har også fravalgt at lave en helt ny og selvstændig bestemmelse med et bredere anvendelsesområde, ligesom vi har fravalgt at genindføre blasfemiparagraffen, siger Peter Hummelgaard.

Regeringen mener, at den rammer så præcist som overhovedet muligt ved at placere det nye forbud i en allerede kendt paragraf, hvor det i forvejen er ulovligt at afbrænde fremmede nationers flag og forhåne fremmede nationer i straffelovens kapitel om statens sikkerhed.

Et nøgleord i det nye forbud bliver "utilbørligt".

Peter Hummelgaard forklarer, at det er en formulering, der allerede nu bruges i straffeloven.

- Det er en helt gængs formulering, siger han.

Professor i forvaltningsret, Frederik Waage, har fredag udtalt, at regeringens forslag de facto vil være en genindførsel af blasfemiparagraffen.

Det afviser Peter Hummelgaard.

- Blasfemiparagraffen havde som formål at beskytte religiøse følelser knyttet til troslærdom og gudsdyrkelse, og det forbud, vi lægger frem nu, har til formål, at genstande med væsentlig religiøs betydning for trossamfund ikke behandles utilbørligt, siger han.

- For eksempel er skriftlige fremstillinger og tegninger ikke omfattet af anvendelsesområdet for det forslag, jeg har præsenteret i dag, i modsætning til den tidligere blasfemiparagrafs ordlyd.

/ritzau/

  • Hummelgaard
    Der har været flere forslag i spil til forbuddet mod koranafbrændinger. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt