Annonce
Politik

Regeringen: V's finanslovsforslag er en hån mod coronaledige

Christian Rabjerg Madsen, der er finansordfører for Socialdemokratiet og ses til venstre i billedet, støtter ikke Venstres finanslovsudspil med store skattelettelser. Her går han sammen med finansminister Nicolai Wammen (S). (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Venstre vil i finanslovsudspil sænke skatten for at øge beskæftigelsen. Regeringen afviser skattelettelser.

Store skattelettelser er ikke måden, man skaber arbejdspladser og bringer folk tilbage i arbejde.

Det siger Christian Rabjerg Madsen, finansordfører for Socialdemokratiet, efter at Venstre har præsenteret sit udspil til næste års finanslov.

Udspillet indeholder blandt andet et forslag om at lette skatten for borgere og virksomheder med over to milliarder kroner i 2021.

Ifølge Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen vil skattelettelser skaffe flere mennesker i arbejde. Men det er Christian Rabjerg Madsen ikke enig i.

- Jeg kan forstå på Venstre og Jakob Ellemann, at de mener, det er nødvendigt at sætte skatten ned, for at folk ønsker at gå på arbejde.

- Det synes jeg, man skulle tage til Kastrup og fortælle de mennesker, der har mistet deres arbejde i lufthavnen. Altså at det skyldes, at skatten er for høj.

- Det er nærmest en hån mod de mennesker, som på grund af corona har mistet deres arbejde, siger Christian Rabjerg Madsen.

Da regeringen i slutningen af august præsenterede sit eget forslag til næste års finanslov, var der blandt andet et forslag om at oprette en såkaldt krigskasse på "et pænt milliardbeløb". Pengene fra den skal bruges til at stimulere dansk økonomi under coronakrisen.

Christian Rabjerg Madsen mener, at krigskassen sammen med eksempelvis store investeringer i grøn omstilling og opkvalificering af mennesker er bedre løsninger til at øge beskæftigelsen end skattelettelser.

- Det er ikke skatten, der er årsag til, at mennesker har mistet deres arbejde i Danmark det seneste år. Det er på grund af corona.

- Derfor er vores vigtigste opgave med finansloven at bekæmpe arbejdsløshed.

- Det gør vi blandt andet med krigskassen, som sikrer, at vi har mulighed for at holde hånden under eksporten, og det gør vi med vores massive investeringer i den grønne omstilling, så vi skaber nye job.

- Det er den vej, regeringen ønsker at gå, siger Christian Rabjerg Madsen.

Venstres udspil kommer på et tidspunkt, hvor regeringen forhandler med Folketingets partier om næste års finanslov.

Ifølge politisk kommentator Hans Engell er der ikke meget, der tyder på, at Venstre får indflydelse på næste års finanslov.

Han regner i stedet med, at der snart bliver lavet en finanslovsaftale mellem regeringen og dens støttepartier.

- Venstre har fremlagt sit finanslovsforslag mest for at vise, at der er et alternativ til regeringens vej.

- Venstre har skyldt at lægge noget på bordet om, hvad de selv vil, og ikke bare kritisere regeringens udspil. Det er det, de gør, siger Hans Engell.

Hvis der bliver lavet en finanslovsaftale i forbindelse med de igangværende forhandlinger, så skal den vedtages inden årets udgang.

  • Forhandlinger om finansloven
    Christian Rabjerg Madsen, der er finansordfører for Socialdemokratiet og ses til venstre i billedet, støtter ikke Venstres finanslovsudspil med store skattelettelser. Her går han sammen med finansminister Nicolai Wammen (S). (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t