Der er penge på vej til landets erhvervsuddannelser, hvorfra lærerfyringer og nedslidt udstyr har været hovedfortællingen de seneste år.
Regeringen lægger derfor op til at afsætte 300 millioner kroner fra næste år stigende til 900 millioner i 2030. Det meddeler Socialdemokratiet, før regeringen kommer med et færdigt udspil om erhvervsuddannelserne.
- Så længe jeg kan huske, har vi politikere talt om, at det er vigtigt at prioritere erhvervsuddannelserne, og jeg tror, at vi må være ærlige og sige, at der har været lidt for meget snak, siger statsminister Mette Frederiksen (S).
Meldingen sker i forbindelse med Socialdemokratiets sommergruppemøde i Horsens, hvor statsministeren har besøgt en række erhvervsuddannelser på skolen Learnmark i Horsens.
Også finansministeren, undervisningsministeren og flere fagbosser deltager i besøget.
Regeringen er på vej med et samlet udspil om erhvervsuddannelserne i forlængelse af en aftale fra juni, da syv partier blev enige om en større omlægning af universiteterne.
Det økonomiske løft af erhvervsskolerne er nært knyttet til den grønne omstilling, har statsministeren tidligere understreget i sin nytårstale, og det fremgår også af regeringsgrundlaget.
- Hvis ikke vi får udlært flere faglærte, så kommer vi simpelthen ikke i mål med vores klimaambitioner, siger Mette Frederiksen.
Målet med udspillet er at styrke kvaliteten af undervisningen blandt andet gennem bedre uddannelse af lærere og bedre materialer.
Samtidig vil regeringen give unge, som vælger en erhvervsuddannelse, bedre mulighed for at tage en anden uddannelse senere, hvis de ønsker det.
Et svendebrev fra en erhvervsuddannelse skal fremover give adgang til en række videregående uddannelser, på samme måde som en studentereksamen gør i dag.
Ifølge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) kan det blandt andet være relevant for unge faglærte, som ønsker at blive enten ingeniør eller arkitekt.
Regeringen lægger op til at ville afsætte 300 millioner næste år. Det beløb stiger til 500 millioner fra 2026 og frem. Pengene hentes i det økonomiske råderum, som er markant opjusteret, sammenlignet med da regeringen kom til.
Dertil kommer penge, som de syv partier bag universitetsreformen har fundet til erhvervsuddannelserne. Det medfører, at der samlet afsættes 700 millioner kroner fra 2025 og 800 millioner kroner året efter.
En bekymring i oppositionen har været, at erhvervsskolerne har brug for penge her og nu, efter at de har været tvunget til at fyre lærere og ikke har råd til at erstatte nedslidt udstyr.
SPØRGSMÅL: Kan I garantere, at de vil se nogle penge fra 1. januar 2024?
- Vi fremlægger et finanslovsforslag senere i år, hvad angår 1. januar 2024, så det vender vi tilbage til, men mon ikke også der er en uddannelsesprioritet der, siger Mette Frederiksen.
Regeringen skal fremsætte forslag til finanslov for 2024 før september.
/ritzau/
-
- Så længe jeg kan huske, har vi politikere talt om, at det er vigtigt at prioritere erhvervsuddannelserne, og jeg tror, at vi må være ærlige og sige, at der har været lidt for meget snak, siger statsminister Mette Frederiksen (S) i forbindelse med et besøg på Learnmark i Horsens. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
