Annonce
Politik

Regeringen vil luge ud i aktiveringstilbud uden jobeffekt

Står det til regeringen skal ledige i højere grad aktiveres via løntilskud frem for sendes i aktivering eller uddannelse. Det siger finansminister Kristian Jensen til Jyllands-Posten. Foto: Scanpix/Michael Bothager

Flere private løntilskudsjob og mindre uddannelse, sådan lyder regeringens udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen.

Med udgifter til aktivering og andre beskæftigelsesordninger på 13 milliarder kroner om året er Danmark et af de vestlige lande, der bruger suverænt flest penge på at hjælpe ledige og andre uden for arbejdsmarkedet i job.

Derfor har politikerne et ansvar for at sikre, at de forskellige tiltag rent faktisk nytter.

Sådan siger finansminister Kristian Jensen (V) til Jyllands-Posten forud for forhandlinger om en såkaldt forenkling af beskæftigelsesindsatsen.

- Det er spild af lediges tid og offentlige penge, hvis vi sender ledige i tilbud, som ikke rykker dem tættere på arbejde. Vi skal gøre det, som virker, og ikke sende folk rundt i et cirkus af nytteløse tiltag, siger han til avisen.

Konkret betyder det ifølge Kristian Jensen flere løntilskudsjob i private virksomheder og en kritisk gennemgang af forskellige uddannelsesordninger.

Nye analyser fra Finansministeriet viser, at private løntilskudsjob sammen med samtaler på jobcentrene er en god forretning for statskassen, fordi det får ledige i job, mens uddannelsestilbud som seks ugers jobrettet uddannelse og jobrotation er en decideret underskudsforretning.

- Vi skal i højere grad bruge privat løntilskud i beskæftigelsesindsatsen. Uddannelse skal ikke droppes som redskab, men det må ikke blive uddannelse for uddannelsens skyld. Vi er nødt til at se på, hvad der virker, siger Kristian Jensen til Jyllands-Posten.

Dansk Arbejdsgiverforening er helt enig i at målrette beskæftigelsesindsatsen mod private løntilskudsjob, mens LO kalder det både bagstræberisk og vækstdræbende.

- Det er noget vrøvl, at uddannelse ikke nytter. Det er ikke arbejdskraft, vi mangler, men kvalificeret arbejdskraft, siger LO-sekretær Ejner K. Holst.

Beskæftigelsesindsatsen bygger på politiske forlig, som blandt andet Socialdemokratiet er med i.

Det betyder, at regeringen skal have S med, og nedskæringer i uddannelsesindsatsen er udelukket, understreger arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen (S).

- Det bliver uden os. Jeg hopper ikke med på, at uddannelse ikke virker - uanset hvad regeringens analyser viser, siger han til Jyllands-Posten.

  • Stort fald i lediges aktivering bekymrer LO
    Står det til regeringen skal ledige i højere grad aktiveres via løntilskud frem for sendes i aktivering eller uddannelse. Det siger finansminister Kristian Jensen til Jyllands-Posten. Foto: Scanpix/Michael Bothager
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t