Annonce
Politik

Regeringen vil sende flere direkte i fængsel for vold

Justitsminister Nick Hækkerup vil begrænse brugen af samfundstjeneste i sager om simpel og grov vold, hvor gerningsmanden tidligere er dømt for personfarlig kriminalitet, offeret har været særligt værgeløst, eller hvor skaderne har været betydelige. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Regeringen vil skrue op for fængselsstraf og ned for samfundstjeneste i voldssager. De Radikale er bekymret.

Voldsforbrydere skal i højere grad sendes direkte i fængsel og i mindre grad idømmes samfundstjeneste, end tilfældet er i dag.

Sådan lyder et lovforslag fra regeringen, skriver Politiken.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) foreslår at begrænse brugen af samfundstjeneste i sager om simpel og grov vold, hvor gerningsmanden tidligere er dømt for personfarlig kriminalitet, offeret har været særligt værgeløst, eller hvor skaderne har været betydelige.

Regeringen begrunder blandt andet sit forslag med "hensynet til offeret og til befolkningens generelle retsfølelse", skriver Politiken.

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd vil mere fængsel og mindre samfundstjeneste dog øge risikoen for, at den kriminelle begår ny vold.

- Der er en risiko for, at vi kommer til at opleve mere kriminalitet og dermed også flere ofre, fordi vi generelt ser et større tilbagefald ved fængsel end samfundstjeneste, siger Anna Karina Nickelsen, sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd.

Sidste år var der i alt 13.863 ofre for vold, viser tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til en stigning på 13 procent siden 2016.

Regeringens støttepartier kritiserer regeringen. SF og Enhedslisten mener, at regeringen bør trække lovforslaget tilbage.

De Radikale kalder forslaget for "stærkt bekymrende" over for Ritzau.

- Det, vi ved om samfundstjeneste, er, at der er færre, der vender tilbage til kriminalitet.

- Det er en uheldig tilgang at indsnævre dommernes mulighed for sanktion. Vi har fuld tillid til, at de kan vurdere, hvad der både er en hård og klog straf, siger retsordfører Kristian Hegaard (R).

Det har ikke været muligt for Politiken at få et interview med justitsministeren.

Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, er opmærksom på risikoen for tilbagefald til kriminalitet ved fængselsstraffe frem for samfundstjeneste.

- Det ændrer bare ikke ved, at hvis man har begået et overgreb mod et barn, gentagne gange har lavet personfarlig kriminalitet eller har udøvet stor skade på et offer, så mener vi ikke, at man som udgangspunkt skal have mulighed for at få samfundstjeneste, siger Jeppe Bruus til Politiken.

Venstre vil stemme for lovforslaget, og dermed har regeringen sit flertal på plads.

Artikel fra Politiken
  • Pressemøde om tryghed og sikkerhed i det offentlige rum
    Justitsminister Nick Hækkerup vil begrænse brugen af samfundstjeneste i sager om simpel og grov vold, hvor gerningsmanden tidligere er dømt for personfarlig kriminalitet, offeret har været særligt værgeløst, eller hvor skaderne har været betydelige. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t