Regeringen vil stramme grebet om udlændinge med SU-gæld

I dag er der ikke meget, de danske myndigheder kan stille op, hvis en udenlandsk studerende ikke betaler sit danske SU-lån tilbage.

Derfor foreslår regeringen nu en række initiativer, som skal kradse SU-gælden på 155 millioner kroner ind.

- Mange rejser hjem og efterlader deres gæld ved grænsen. Det er selvfølgelig ikke rimeligt. Derfor styrker vi nu indsatsen med det formål at få flere af pengene i kassen, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Det samlede antal skyldnere er steget fra 900 til 1100. Udenlandske studerendes gæld udgjorde sidste år 80 millioner kroner, hvilket er en stigning på 20 millioner kroner på to år.

Udspillet lægger op til, at der indføres en pligt for skyldnere til at oplyse om ny adresse, hvis man flytter ud af Danmark. Det har der ikke været tidligere.

Der oprettes et pilotprojekt med private inkassofirmaer, som kan hjælpe de danske myndigheder med at inddrive gælden.

I dag kan myndighederne kun inddrive gælden, hvis skyldneren betaler frivilligt. Det forudsætter dog, at myndighederne kender skyldnerens udenlandske adresse, hvilket ofte ikke er tilfældet.

Regeringen vil give en enhed i den kommende gældsstyrelse, der oprettes 1. juli 2018, et særligt fokus på at inddrive SU-gæld i udlandet.

Regeringen vil også arbejde for at skaffe opbakning i EU-regi for at finde fælles løsninger, der gavner alle medlemslandene.

I oktober sidste år bad regeringen EU-Kommissionen om hjælp, men det afviste kommissionen. Den henviste i stedet til, at Bruxellesforordningen evalueres i 2022, og at SU-lån til den tid måske kan flettes ind.

Derfor håber regeringen nu på at skabe alliancer med andre EU-lande som Tyskland, Holland og Sverige, der har lignende systemer.

Derudover vil regeringen styrke samarbejdet med vores nordiske naboer, som er de lande, der sender flest studerende til Danmark og har flest statsborgere med misligholdt gæld.

Ministeren afviser, at en endelig løsning er langt ude i fremtiden.

- Nu går vi ind og laver bilaterale aftaler og følger et EU-spor. Så om et år eller halvandet tror jeg, at vi kan have de første aftaler med de nordiske lande.

- Så vil man opleve som studerende, at man er tvunget til at betale sin gæld, som vil være otte procent højere, end hvis man betaler sin gæld i dag, siger han med henvisning til renten.