Regeringen vil etablere en udrykningsklar brigade i en størrelse på 4000 mand. DF og S bakker op.
Næste forsvarsforlig tegner til at blive ensbetydende med en historisk udvidelse af forsvarets muligheder for at udsende soldater fra hæren på fremmed jord i længerevarende missioner.
Det skriver Politiken Søndag.
Både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet nikker anerkendende til regeringens ambition om at bruge efterårets forligsforhandlinger til at etablere en udrykningsklar brigade på 4000 mand.
Den skal over længere tid kunne operere selvstændigt i for eksempel Baltikum.
- Vi skal opbygge en brigade, som kan operere uden for landets grænser. I princippet overalt i Natos område, men mest sandsynligt omkring de baltiske lande. Den skal kunne forsvare sig mod flyangreb, der skal være et føringshovedkvarter og en masse ting.
- Det er flere pansrede mandskabsvogne, kampvogne, artilleri og missiler, der kan skyde angribende fly ned. Den skal kunne operere i længere tid, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) til Politiken Søndag.
Han ønsker ikke at udtale sig præcist om, hvor længe brigaden skal kunne operere, hvornår den tænkes meldt klar hos Nato, eller hvad omkostningen bliver.
Ifølge Politiken Søndags oplysninger ligger det dog ikke i kortene, at brigaden skal stå operationsklar ved udgangen af næste forligsperiode i 2022.
Selv om der ikke findes en entydig beskrivelse af, hvordan en brigade skal skrues sammen, vil der ifølge militære eksperter være tale om en større opgradering af hæren.
- Brigadeordet er den nemmest mulige måde at sige på, at man ønsker at opgradere hæren, siger Henrik Breitenbauch, der leder Center for Militære Studier på Københavns Universitet, til Politiken.