* Eleverne skal være længere i skole. Elever op til 3. klasse skal være i skole 30 timer om ugen, de mellemste fra 4. til 6. klasse skal bruge 35 timer på skolen, mens eleverne fra 7. klasse skal have 37 skoletimer om ugen.
* Dermed vil en normal skoledag slutte klokken 14 for de mindste elever, klokken 15 for de mellemste elever og klokken 15.30 for de ældste elever.
* En femtedel af den ekstra skoletid skal bruges til mere undervisning. Et barn vil gennem et helt skoleforløb få 800 ekstra skolelektioner af 45 minutter i forhold til i dag.
* Der skal undervises i engelsk allerede fra 1. klasse, hvor man i dag først starter i 3. klasse.
* Fra 4. klasse skal eleverne have en lektion dansk og en lektion matematik mere om ugen. Desuden skrues der op for den naturfaglige og den praktiske og musiske undervisning på de mellemste klassetrin. Samtidig skal det være muligt at undervise i valgfag allerede fra 7. klasse.
* Al skoletid skal dog ikke være klassisk undervisning. Der vil blive indført "aktivitetstimer" med lærere og pædagoger, som skal give en mere afvekslende og spændende skoledag.
* Aktivitetstimerne skal blandt andet bruges på læring gennem projektarbejde og temaforløb, lektiehjælp samt motion og bevægelse. For de yngste elever kan aktivitetstimerne også bruges på en kombination af leg og læring, mens det i de ældste klasser kan være besøg på virksomheder og videregående uddannelser.
* Regeringen lægger op til, at der skal være 13 aktivitetstimer om ugen i børnehaveklassen og 5-9 aktivitetstimer om ugen i 1.-9. klasse.
* Alle børn skal bevæge sig hver dag.
* Elever skal have en uddannelsesparatheds-vurdering i 8. klasse.
* Folkeskolens afgangsprøver skal omdøbes til "9.klasseprøver". Prøverne skal have et mere virkelighedsnært fokus og en moderne form, hvor brug af it, gruppeprøver samt tværfaglig-, projekt- og produktorienterede prøver fylder mere
* Lærerne skal efteruddannes, så de kun underviser i fag, de har som linjefag. Derfor afsættes der en milliard kroner i perioden 2014-2020 til efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen.
* Der skal være bedre muligheder for to voksne i undervisningen i de yngste klasser og i klasser med særlige behov.
* Et nationalt korps af cirka 40 læringskonsulenter skal rejse rundt til de enkelte kommuner og folkeskoler og rådgive om kvalitetsudvikling af skolerne.
* Der skal generelt fokuseres mere på anvendelse af it og bedre brug af digitale læremidler i folkeskolen.
* En række af de statslige regler på folkeskoleområdet fjernes, så kommuner, skoler og lærere får større frihed til at tilrettelægge arbejdet i folkeskolen.
* Reformen skal finansieres med fire milliarder kroner frem til 2020 fra en reserve på finansloven.
* En milliard går til efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen og 60 millioner går til efteruddannelse af skoleledere.
* Desuden har den tidligere regering afsat 500 millioner kroner til skolernes it, ligesom der er afsat 320 millioner kroner årligt i 2013-2015 til forskning i pædagogik og undervisningsmetoder.
* Reformen forudsætter, at der ændres i arbejdstidsaftalen i lærernes overenskomst, så de kan bruge en større del af arbejdstiden på at undervise.
/ritzau/