Annonce
Politik

Retsmøde om Tvind trak ud uden afgørelse

Det gamle opgør mellem myndighederne og flere ledere fra Tvind blev onsdag vakt til live i en retssal i Aarhus, og den juridiske diskussion stod på i flere timer.

Først lidt efter klokken 18 var anklagerne samt advokaterne for Mogens Amdi Petersen og fire andre Tvind-folk færdige med deres indlæg, der startede klokken 10.

Anklagerne bad Vestre Landsret om at afsige kendelse om varetægtsfængsling af 74-årige Mogens Amdi Petersen og de øvrige fire, der alle er anklaget for skattesvig og underslæb.

Afgørelsen ventes torsdag formiddag.

Hovedpersonerne var ikke selv til stede under den langvarige dyst. De opholder sig ukendte steder i udlandet. Men deres forsvarere fremlagde en række argumenter imod kravet.

En kendelse om fængsling in absentia, som det hedder, er det afgørende værktøj, som staten har brug for, hvis de fem skal kunne efterlyses internationalt.

Anklagerne, Erling Vestergaard og Søren Halling-Overgaard, brugte tid på at overbevise retten om, at tiltalen er velbegrundet, rapporterer Jyllands-Posten.

Millioner fra Tvinds humanitære fond blev kanaliseret over i andre projekter. For eksempel opkøb af en luksuslejlighed til 26 millioner kroner på en ø ud for Floridas kyst, lød det.

Tiltalen lyder på underslæb og skattesvig for mellem 34 og 11 millioner kroner.

Påstanden om den grove økonomiske kriminalitet har allerede én gang været vurderet i retssystemet.

I 2006 frifandt en domsmandsret i Ringkøbing de fem på nær Sten Byrner, som blev dømt i beskedent omfang og fik en betinget dom.

Kirsten Larsen er blandt de tiltalte, og hendes forsvarer, Niels Ulrik Heine, har kritiseret anklagemyndigheden for først efter syv år efter en frifindende dom at bede om fængsling.

Der har været rygter om, at de involverede eller nogle af dem befinder sig i Mexico. Myndighederne har også fået tip om Zambia, Zimbabwe, USA, Venezuela og Malta.

En kendelse om fængsling vil gøre det vanskeligt for de fem at rejse uhindret fra land til land. Og en kendelse kan også bruges til et eventuelt krav om udlevering.

Danmark og Mexico har ingen aftale om udlevering, men det forhindrer ikke, at de danske myndigheder sender en begæring til det mellemamerikanske land. I nyere tid er der ingen eksempler på udlevering af danskere fra Mexico til Danmark.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand