Det vil kræve et solidt greb i statskassen, hvis det mest omstridte forslag i den højspændte dagpengedebat skal blive til virkelighed.
A-kasserne, fagbevægelsen, Enhedslisten og en stor del af regeringspartiernes baglande har i ugevis lagt pres på regeringen for at lempe dagpengereglerne, og særlig ønsket om at halvere genoptjeningskravet fra 52 til 26 uger er udbredt.
Men det bliver dyrt, skriver Politiken søndag.
Tænketanken Kraka har regnet på scenariet, og ifølge ledende arbejdsmarkedsøkonom Andreas Højbjerre er resultatet, at staten næste år ville miste i omegnen af 500 millioner kroner.
- Der vil være to effekter: På den ene side vil det koste statskassen penge, siger Andreas Højbjerre til Politiken.
- Men omvendt vil det sikre en del af den gruppe, som står til at falde ud af dagpengesystemet i 2013. Så det vil opbløde nogle af dagpengereformens konsekvenser, forklarer han.
Ifølge økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet er Krakas beregning ganske retvisende.
Hans forsigtige bud lyder også på en udgift på omkring den halve milliard, og samme vurdering kommer fra den liberale tænketank Cepos.
Socialdemokraterne og SF var inden valget imod den dagpengereform, som De Radikale stod fadder til sammen med Dansk Folkeparti og den tidligere VK-regering.
Siden har SRSF-regeringen i flere omgange forlænget de langtidslediges mulighed for at opretholde et indtægtsgrundlag, men til sommer løber den seneste akut-ordning ud, og ifølge A-kassernes Samvirke risikerer 30.000 mennesker i år at ryge ud af dagpengesystemet.
Enhedslisten kræver en løsning på området, og fredag skrev Per Clausen på Twitter, at han "synes, at De Radikale bør kravle ned af dagpengetræet, inden vi fælder det".
Forventningen bag VK-regeringens dagpengereform i 2010 var, at 3000 kunne miste dagpengene i 2013.
/ritzau/