Annonce
Politik

S-boligordfører trækker sig efter rod med boligsituation

Tanja Larsson (S), der her ses under Folketingets åbningsdebat i 2019, har trukket sig som boligordfører for sit parti. Det sker, efter at Ekstra Bladet har bragt flere afsløringer om hendes boligforhold. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Tanja Larsson (S) har ifølge Ekstra Bladet boet gratis i folketingslejlighed, mens hun ejede andelslejlighed.

En speget sag om rod med egne boligforhold har torsdag ført til, at Tanja Larsson har trukket sig fra posten som Socialdemokratiets boligordfører.

Ekstra Bladet erfarer, at Tanja Larsson siden efteråret 2019 har haft råderet over en af de folketingslejligheder, som medlemmer af Folketinget kan bo i gratis, og som ligger i nærheden af Christiansborg.

Lejligheden har hun ifølge Ekstra Bladet søgt om og fået stillet til rådighed på trods af, at hun samtidig har haft en andelsbolig i Københavns nordvestkvarter nogle kilometer længere væk fra Christiansborg.

- Jeg må konstatere, at jeg ikke har fået ryddet op i min boligsituation på trods af, at jeg i sommer satte min andelsbolig til salg via andelsboligforeningen med henblik på at sælge snarest muligt.

- Det er uacceptabelt, og derfor har jeg meddelt min gruppeformand, at jeg trækker mig som boligordfører, siger Tanja Larsson til Ekstra Bladet.

En række kilder har over for mediet bekræftet, at hun fortsat har den gratis folketingslejlighed centralt i København, og at hun jævnligt bruger den.

- Jeg tager meddelelsen fra Tanja Larsson om, at hun trækker sig som boligordfører til efterretning. Den nye boligordfører er fra dags dato Rasmus Stoklund, siger gruppeformand Leif Lahn Jensen (S).

Folketinget råder over 90 lejligheder i København, som Folketinget stiller til rådighed for medlemmer, der har fast bopæl uden for Sjælland.

Såfremt Folketinget stadig har ledige lejligheder til rådighed, når medlemmer med fast bopæl uden for Sjælland har taget deres del, kan andre medlemmer af tinget søge om at få en lejlighed stillet gratis til rådighed for et år ad gangen.

Tanja Larsson blev i efteråret 2019 medlem af Folketinget, da Henrik Sass Larsen (S) forlod politik.

Tidligere i år kunne Ekstra Bladet fortælle, at Tanja Larsson siden 2016 havde fremlejet sin andelslejlighed i København, hvilket var i strid med både kommunens bopælspligt og vedtægterne i andelsforeningen, hvor hun selv var bestyrelsesmedlem.

Samme år var hun flyttet ned til sine forældre i Faxe Kommune, hvilket skete i forbindelse med, at hun stillede op til kommunalvalget i 2017.

Hun blev valgt ind i byrådet i Faxe Kommune, men trådte ud af byrådet i september 2019, da hun afløste Henrik Sass Larsen i Folketinget.

Se Ekstra Bladets historie her
  • Folketingets åbningsdebat.
    Tanja Larsson (S), der her ses under Folketingets åbningsdebat i 2019, har trukket sig som boligordfører for sit parti. Det sker, efter at Ekstra Bladet har bragt flere afsløringer om hendes boligforhold. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Nu sker det: Fra i dag kan du brevstemme

Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er semifinalen

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Annonce
Annonce
Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland