Annonce
Politik

S i Ishøj vil af med byrådsmedlem efter zionistudtalelser

En enig socialdemokratisk byrådsgruppe i Ishøj Kommune har bedt Seyit Ahmet Özkan melde sig ud, efter at han har udtalt sig om Islamisk Stat på Facebook. Foto: /ritzau/Dresling Jens/arkivfoto

Byrådsmedlem Seyit Ahmet Özkan har talt for en teori om, at zionister står bag Islamisk Stat.

Islamisk Stat er ikke muslimernes opfindelse.

Derimod er det et godt bud, at zionismen står bag den ekstremistiske gruppe.

Sådan lød teorien i et facebookopslag fra det socialdemokratiske byrådsmedlem i Ishøj Kommune Seyit Ahmet Özkan i juni.

Men den holdning er for meget for partiet. En enig socialdemokratisk byrådsgruppe har bedt Özkan melde sig ud af gruppen. Samtidig opfordres han til at trække sig fra kandidatlisten til kommunalvalget i efteråret.

Borgmester Ole Bjørstorp (S) gør det helt klart, at udmeldinger som dem, Özkan er kommet med, er uforenelige med at sidde i byrådet for Socialdemokratiet.

Også selv om det egentlig ikke har noget at gøre med de beslutninger, der skal træffes i kommunen.

- Det er Ishøj Kommune, det her. Næsten 40 procent af indbyggerne er fremmedsprogede. Der får de udenrigspolitiske synspunkter utroligt stor vægt. Derfor er vi nødt til at forholde os til det, siger borgmesteren til Ritzau.

- Det er hele grundlaget for dem, der sidder i byrådet, at de vil arbejde for integration mellem alle folkeslag. Derfor kan det ikke nytte, at man forsvarer muslimerne specielt og siger, at det er nogle andres skyld.

Özkan ikke taget stilling til, om han vil følge opfordringen fra partifællerne. Det gør han, når han vender hjem fra ferie i Tyrkiet, formentlig midt i august, fremgår det af pressemeddelelsen.

Ole Bjørstop forventer, at Özkan vil følge opfordringen. Men han mener ikke, at byrådsgruppen kan smide Özkan ud, uden at have talt med ham først, hvilket ikke har været muligt, da han er på ferie.

Efter sit facebookopslag blev Seyit Ahmet Özkan interviewet af Radio24syv om sit synspunkt.

- Islamisk Stat begår terrorisme over det hele i de muslimske lande. Og de slår kun muslimer ihjel, sagde han.

Han erkendte dog, at han ikke kan bevise, at det er zionister, der står bag. Og han understregede, at han ikke sætter lighedstegn mellem jøder og zionister.

Zionisme er ifølge Den Store Danske Encyklopædi betegnelsen for den politiske bestræbelse på at sikre jødernes tilbagevenden til Det Hellige Land.

  • Indvandrere i politik
    En enig socialdemokratisk byrådsgruppe i Ishøj Kommune har bedt Seyit Ahmet Özkan melde sig ud, efter at han har udtalt sig om Islamisk Stat på Facebook. Foto: /ritzau/Dresling Jens/arkivfoto
Annonce
Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

112

33-årigs computer var fyldt med dødsporno

Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud