Annonce
Politik

S: Johanne er mere populistisk end Pia K

Johanne Schmidt-Nielsen (EL) vil givetvis høste store klapsalver, når hun i dag taler på Enhedslistens årsmøde.

Men fra de ellers nære venner hos Socialdemokraterne må Enhedslistens politiske ordfører i dag lægge kind til en af de kraftigste verbale lussinger i rød blok siden valget.

Den kommer såmænd fra hendes forgænger i rollen som rød stemmesluger, Pernille Rosenkrantz-Theil.

Den nuværende socialdemokratiske energiordfører er træt af at stå model til kritik fra Enhedslisten, fordi regeringen er ved at gennemføre reformer af førtidspension og fleksjob. Det skriver Politiken fredag.

- I gamle dage var Enhedslistens adelsmærke saglighed. Nu er de efterhånden blevet mere venstrepopulister, end Pia Kjærsgaard er højrepopulist. Det klæder ikke partiet, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til avisen.

Op til den kommende reform af skattesystemet kræver Enhedslisten, at først og fremmest samfundets rigeste skal til lommerne. Også det er hyklerisk, mener Pernille Rosenkrantz-Theil.

- Når Johanne siger de ting, er hun fuldt ud vidende om, at vi allerede har skruet skatten (på pensioner, red.) i vejret for de rigeste - endda sammen med Enhedslisten selv i finansloven.

- Det handler alene om, at hun kan få meningsmålingerne til at gå i vejret ved at lade hånt om de ting, der er blevet gennemført.

Johanne Schmidt-Nielsen tager kritikken med sindsro:

- Det undrer mig egentlig lidt, at Pernille Rosenkrantz-Theil mener, det er populistisk at forsvare den politik, Socialdemokraterne gik til valg på.

- Men det er jo ikke første gang, Rosenkrantz-Theil skælder ud på Enhedslisten. Det tager vi helt stille og roligt. Fred være med det.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig