Annonce
Politik

S-udspil kritiseres for at fastholde kontanthjælpsloft

Mette Frederiksen (S) mener godt, at man kan føre retfærdig socialpolitik uden at afskaffe kontanthjælpsloftet. Hun mener dog, at man bør lade eksperter vurdere, om der skal ændres i det nuværende system. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiets socialudspil kritiseres fra flere sider for ikke at gøre det af med kontanthjælpsloftet. Kommission skal til bunds først, siger S-formand.

Socialdemokratiet lancerede lørdag i forbindelse med partiets årlige kongres et nyt børne- og socialudspil.

Det indeholder 18 konkrete forslag, der skal skabe bedre forhold for socialt udsatte.

Forslagene går blandt andet ud på at tage bedre og tidligere hånd om børn, der må tvangsfjernes.

Der er også forslag om at nedbringe antallet af hjemløse, hjælpe kvinder ud af prostitution og give udsatte gratis tandpleje.

Kontanthjælpsloftet er derimod ikke nævnt med ét eneste ord. Og det undrer Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte.

Han mener, at det er på tide at tage et opgør med kontanthjælpsloftet, der har givet nogle udsatte familier endnu færre penge at gøre godt med.

- Jeg synes, det er helt afgørende, at vi i et så rigt land som Danmark går i spidsen for også at mindske fattigdom i vores eget land.

- De punkter, der vedrører socialt udsatte, tager gode skridt, men når ikke hele vejen rundt. Udspillet mangler, hvad det betyder, at mennesker får et så ringe forsørgelsesgrundlag, som man gør på reducerede kontanthjælpsydelser, siger Jann Sjursen.

SF har direkte stillet det som et krav, hvis partiet skal støtte en S-ledet regering, at kontanthjælpsloftet forsvinder.

- Bekæmpelse af børnefattigdom handler blandt andet om at afskaffe kontanthjælpsloftet, siger socialordfører Trine Torp.

Endelig er der også i Socialdemokratiets egne rækker medlemmer, der gerne ser højere kontanthjælpsydelser, end det er tilfældet i dag.

Ritzau har foretaget en rundspørge blandt partiets lokalformænd, kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmer.

Her har 71 procent af de 241, der har svaret, sagt ja til, at de ønsker at fjerne kontanthjælpsloftet.

Det gælder blandt andre Marie Møller, der er byrådsmedlem i Køge.

- For mig er det socialdemokratisk politik at tage fra de rige og give til de fattige. Solidaritet skal være vores hovedprioritet.

- Derfor skal vi hjælpe dem, der har det svært, og derfor skal vi af med kontanthjælpsloftet, fordi det er liberal politik og ikke socialdemokratisk, siger hun.

Mette Frederiksen, der er formand for Socialdemokratiet, indrømmer da også, at man er nødt til at kigge på det eksisterende kontanthjælpsloft, hvis partiet får regeringsmagten efter et valg.

Men hun fastholder, at man først vil lade en ydelseskommission arbejde i 12 måneder og undersøge området til bunds, før der bliver lavet ændringer i de nuværende satser.

- Ydelser har selvfølgelig en betydning, men man løser ikke de sociale problemer ved at fjerne kontanthjælpsloftet. Der var jo også sociale problemer for fire år siden i Danmark.

- Der er familier, der hænger fast i de lavere ydelser. Derfor skal vi have kigget på, om vi kan finde på noget, der er smartere end bare en lav eller en høj ydelse, siger formanden.

Det nuværende kontanthjælpsloft blev indført i 2016 af regeringen og Dansk Folkeparti.

Målet var at øge gevinsten ved at komme i arbejde ved at sætte et loft over de sociale ydelser, som kontanthjælpsmodtagere og folk på integrationsydelse kan få.

  • Socialdemokratiets Kongres i Aalborg
    Mette Frederiksen (S) mener godt, at man kan føre retfærdig socialpolitik uden at afskaffe kontanthjælpsloftet. Hun mener dog, at man bør lade eksperter vurdere, om der skal ændres i det nuværende system. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Dølle-slagsmål skyld i flere sigtelser

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing