Udspil skal sikre, at flere småbørn og skoletrætte unge kan få en bedre start eller afslutning i folkeskolen.
Hvis der er behov for det, skal børn have lov til at fortsætte et ekstra år i børnehave, hvis der er enighed mellem forældre og pædagoger.
Sidste år fik syv procent udskudt skolestarten, mens det var omkring hver femte elev i 2004. Men nu skal det være lettere at udskyde skolestarten.
Det siger Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.
- Vi må erkende, at vi har et skolesystem i dag, hvor vi kommer til at presse nogle børn og unge for meget og for hurtigt. Man skal have lov til at træffe valget selv, det skal ikke være rigide regler, der gør sig gældende.
- Alle børn følger det samme kalenderår ved skolestart, lige meget om de er født i starten af året eller slutningen af året. Jeg tror ikke, det er så stor en udfordring for piger, men det kan det være for drenge, siger hun.
Hun mener generelt, at folkeskolen i dag er blevet indrettet for meget på pigernes præmisser, da de "er bedre til at sidde stille", mens "en del drenge har en masse energi".
Forslaget er en del af et udspil på socialområdet, som præsenteres på Socialdemokratiets kongres i Aalborg.
Derudover skal skoletrætte og umotiverede elever i folkeskolens ældste klasser i højere grad have mulighed for at bruge nogle timer om ugen eller en længere periode uden for klassen.
Tiden skal i stedet bruges som en slags praktikforløb eller fritidsjob for at forhindre unge i at droppe ud eller tabe interessen for deres skolegang.
- Der er nogle drenge, som bliver skoletrætte. De har svært ved at fastholde den motivation, de starter med i skolen. Skolen i dag er stadig mere teoretisk og akademisk. Det tror jeg, især drenge har svært ved at navigere i, siger hun.
Samtidig skal der være mulighed for, at de kan gå til en anden og mindre teoretisk eksamen.
Desuden skal en særlig ordning give socialt udsatte unge lov til at bruge et år ekstra på at gennemføre deres ungdomsuddannelse.
Slutteligt skal unge, der er anbragt uden for hjemmet, have langt større opbakning i deres uddannelse. I dag får de eksempelvis ikke SU, men det vil Socialdemokratiet give dem fremover. Desuden skal de have en voksen mentor.
Venstres uddannelsesordfører, Anni Matthiesen, bifalder tankerne, men finder dem "ikke særligt epokegørende".
- På visse områder er det allerede muligt, og det kan give god mening at gå ned i syvende eller ottende klasse for drenge, der er trætte af folkeskolen og har brug for en dag eller to, hvor de måske er i et tømrerfirma og bruger deres hænder, siger hun til Berlingske.