Reformer af kontanthjælpen og uddannelsesstøtten skal give milliarder af kroner til at finansiere den vækstplan, som regeringen forhandler videre med oppositionen i de kommende dage. Sådan lyder regnestykkerne:
* Kontanthjælpsreformen skal efter planen betyde en forbedring af de offentlige budgetter med godt en halv milliard kroner i 2014, cirka 1,1 milliard kroner i 2015, cirka en milliard kroner i 2016, godt 1,1 milliarder kroner i 2017 og cirka 1,2 milliarder kroner i 2020.
* Reformen betyder højere udgifter til uddannelser og SU, ligesom den øgede indsats for at få flere i gang med job eller uddannelse vil koste på bundlinjen. Til gengæld spares flere milliarder kroner hjem ved at færre vil få udbetalt kontanthjælp.
* Også de nye, lavere ydelser til de unge og forsørgerpligten betyder et plus på flere milliarder kroner i overskud frem mod 2020.
* Den samlede reform af SU-systemet skal forbedre de offentlige finanser med i alt 2,2 milliarder kroner i 2020. Sådan ser regnestykket ud:
* Begrænsning af SU ud over normeret tid, mindre tolerance over for inaktive studerende og incitamenter til hurtig og aktiv studietid skal samlet give en milliard kroner.
* Slut med SU til gymnasiale suppleringskurser - bortset fra turbokurser - skal skæppe i kassen med 100 millioner kroner.
* Begrænsningen på påbegyndelse af ungdomsuddannelser skal give 200 millioner kroner.
* Øget fribeløb, udbetaling af bonus til de hurtige studerende og højere befordringsgodtgørelse koster til gengæld 100 millioner kroner.
* Ændringen af SU til hjemmeboende skal give 300 millioner kroner.
* Afdæmpet regulering af SU-beløbet giver efter beregningerne 700 millioner kroner.
Kilde: Uddannelsesministeriet og Beskæftigelsesministeriet
/ritzau/