Annonce
Politik

Samuelsen tavs om Løkkes politisk udpegede ambassadører

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) med den britiske udenrigsminister Boris Johnson. I fremtiden vil diplomatiske forbindelser til store tech-virksomheder være lige så vigtige som forbindelser til lande, mener Anders Samuelsen. Foto: AP/Geert Vanden Wijngaert

Udenrigsministeren vil ikke svare på, om Løkkes politisk udpegede ambassadører er del af fremtidens diplomati.

Fredag er udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) vært for en højniveau-konference om fremtidens diplomati på Asiatisk Plads i København.

Konferencen kommer, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har foreslået at udpege politikere til ambassadørposter. Et forslag, der hurtigt blev anklaget for at være en ny pensionsordning for politikere.

Anders Samuelsen vil fredag ikke svare på, om Lars Løkke Rasmussens forslag er en del af fremtiden for Danmarks diplomati.

- Det har jeg ingen kommentarer til, siger Anders Samuelsen, inden han vender sig og forlader Eigtveds Pakhus, hvor konference bliver holdt.

Løkkes forslag er ikke blevet vel modtaget af alle på Asiatisk Plads. Det vil afskære skolede diplomater fra nogle af ambassadørposterne og i stedet erstatte dem med "amatørdiplomater", lyder kritikken.

Lars Løkke Rasmussen mener til gengæld, at der vil være fordele ved at vælge personer med en stærkere politisk profil til nogle ambassadørposter.

Det kan åbne eksportmuligheder og flere diplomatiske døre, mener han.

- I Danmark er vi alt for dårlige til at drage nytte af de kompetencer, som erfarne politikere oparbejder gennem et langt liv i politik. Det gør andre lande langt bedre end os, sagde Lars Løkke Rasmussen i december.

Kommentaren faldt i forbindelse med, at Bertel Haarder (V) afslog stillingen som generalkonsul i Flensborg.

Mens Anders Samuelsen afviser at gå ind i diskussionen om politisk udpegede ambassadører, så har han til gengæld foreslået, at Danmark skal udnævne en særlig ambassadør for digitalisering.

Den nye ambassadør skal pleje forbindelsen til multinationale teknologiselskaber som Google og Apple:

- Vi står over for en verden, hvor tingene går rigtig stærkt. Især på det teknologiske område. Der er nu virksomheder, som er så store, at de overgår enkelte lande, siger Anders Samuelsen og tilføjer:

- Derfor bliver vi nødt til at være i dialog med virksomhederne, fordi de hver dag påvirker danskernes hverdag.

Anders Samuelsen vurderer, at Danmarks relation til Google i fremtiden bliver lige så vigtig som forbindelserne til Grækenland.

- Mit mål er ikke at fornærme Grækenland, men at fremhæve tech-aktørernes betydning, siger Anders Samuelsen.

Der er endnu ikke sat navn på den kommende digitale ambassadør.

  • Samuelsen vil udpege en digital ambassadør
    Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) med den britiske udenrigsminister Boris Johnson. I fremtiden vil diplomatiske forbindelser til store tech-virksomheder være lige så vigtige som forbindelser til lande, mener Anders Samuelsen. Foto: AP/Geert Vanden Wijngaert
Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Politik

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov