Annonce
Politik

Seksårigt forlig tilfører 12,8 milliarder til Forsvaret

Det nye forsvarsforlig betyder blandt andet 500 flere værnepligtige og en styrket cybersikkerhed.

Nyt seksårigt forsvarsforlig tilfører 12,8 milliarder kroner til Forsvaret frem mod 2023. Det er den første egentlige budgetforøgelse siden den kolde krig.

- Styrkelsen af Forsvaret er ganske enkelt nødvendigt i lyset af den forværrede sikkerhedspolitiske situation.

- Ved udgangen af forligsperioden står vi med et styrket dansk forsvar - med flere soldater og mere materiel - og hvor også beredskabet styrkes, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Bag forliget står foruden de tre regeringspartier også Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale.

Partierne er enige om at løfte bevillingen med 800 millioner kroner i 2018 stigende til 4,8 milliarder kroner i 2023, hvilket svarer til en forøgelse af Forsvarets årlige bevilling med mere end 20 procent.

- Det er historisk - og det er nok det område inden for det offentlige, der får det største løft, siger forsvarsordfører Rasmus Jarlov (K).

- Vi skal til at bygge forsvaret op og gøre det stærkere i stedet for at gøre det mindre, som vi har gjort i årtier.

Ifølge Finansministeriets beregninger bringer de 12,8 milliarder kroner andelen af bruttonationalproduktet, bnp, som Danmark bruger på Forsvaret, op på 1,3 procent mod hidtil 1,17 procent.

Nato har ellers som målsætning, at medlemslandene skal bruge 2,0 procent af bnp på deres militær - en målsætning, som Danmark har tilsluttet sig.

Med forliget vil der fremover være 500 flere værnepligtige. Det har været en mærkesag for De Konservative og Dansk Folkeparti.

- Værnepligtsuddannelsen får nu større betydning, og man vil som noget nyt bruge værnepligtige i mobiliseringsenheder i den nye brigade, siger forsvarsordfører Marie Krarup (DF).

Forliget afsætter 1,4 milliarder kroner til cyberområdet - blandt andet 500 millioner kroner i en pulje til cybersikkerhed.

- Når det gælder cybertrusler, så går udviklingen meget hurtigt. Derfor er det vigtigt med en øremærket pulje, så vi også er rustede til at håndtere fremtidens cyberudfordringer, siger forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen (S).

Forsvarsordfører Martin Lidegaard (R) glæder sig over, at det "i betydeligt omfang" er "lykkedes at dreje regeringens udspil" i De Radikales retning - mod områder, der "betyder noget for dansk sikkerhed":

- Forebyggende og stabiliserende indsatser ude i verden, cybersikkerhed og beredskab herhjemme, Arktis og forskning, siger han.

Ligesom De Radikale har Liberal Alliance ikke haft noget ønske om flere værnepligtige.

Forsvarsordfører Carsten Bach (LA) hæfter sig derfor ved, at en styrket rekrutteringsindsats skal sikre flest mulige frivillige værnepligtige.

- Jeg er derfor glad for, at frivillighed i højere grad nu bliver et bærende element i forsvarets fremtidige rekruttering til den nye og mere tidssvarende værnepligtsuddannelse, siger han.

Reelt er 98 procent af alle værnepligtige frivillige i dag.

Annonce
Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Sport

Ikke flere siddepladser: Tæt på udsolgt til DM-finale

Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Guldborgsund

Claus Holm "havde aldrig oplevet noget lignende:" Nu besøger han igen lokal brugs

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Rejse

Mikkels "kampvogn" har nu taget ham til Falster: Ét hus skal han opleve på Sydhavsøerne

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Annonce
Annonce
112

Blitzet i fartkontrol: Tæt på vanvidskørsel

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Guldborgsund

Stakitsagen: Nu politianmelder Kirsten og Per kommunal centerchef

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza