Regeringspartiet SF er skeptisk over for at øge brugen af det såkaldte forældrepålæg, som social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) lægger op til i en ny pakke, der skal få ikke-etnisk danske unge væk fra en kriminel løbebane.
- Jeg er meget skeptisk overfor at bruge forældrepålægget mere, skriver SF's retsordfører, Karina Lorentzen, i en mail til Ritzau.
Forældrepålæg er en kontrakt med forældre, hvor kommunen kan trække forældrene i offentlige ydelser, hvis børnene skulker fra skole eller bryder loven. Målet er at få forældrene til at tage mere ansvar for deres børns opdragelse.
- Jeg afviser ikke, at det faktisk kan have en positiv effekt i nogle få tilfælde, men når kommunerne ikke bruger det, er jeg overbevist om, at det er fordi, det vil gøre familiernes samlede situation værre at blive trukket i deres ydelser, skriver hun.
Socialminister Karen Hækkerup mener modsat, at forældrepålæg kan være et godt redskab til at få forældrene til at ændre adfærd og sørge for, at deres børn ikke begår kriminalitet.
Formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbritt Berlau mener, at pålægget skal bruges "meget forsigtigt", fordi forældrepålægget kan gøre familiens situation værre.
- Det kan have den konsekvens, at forældrene bliver mere sure på den unge, som de i forvejen har svært ved at håndtere. Samtidig kan mindre søskende mærke det i familiens økonomi, siger Majbritt Berlau til Ritzau.
Samme holdning lyder fra SF, som dermed går imod det ene tiltag i regeringens udspil, som ellers rummer gode initiativer, oplyser retsordføreren.
- Jeg synes, at vi skal lytte til fagfolkene her, og socialrådgiverne maner til forsigtighed, skriver Karina Lorentzen.
Hun mener, der er tale om et socialt problem, som er ens for både danske og etniske forældre med kriminalitetstruede børn.
Socialminister Karen Hækkerup lancerer mandag seks initiativer til samlet 25 millioner kroner, som skal sikre, at forældre til etniske unge tager ansvar for deres børns udvikling.
- De fleste forældre vil deres børn det bedste, men hvis man ikke behersker sproget godt, har traumer eller har en svag forståelse af det samfund, man lever i, så er det ikke sikkert, man har evnen til at hjælpe sine børn, skriver SF's retsordfører.
Ifølge en Rambøll-rapport har 26 ud af 85 kommuner brugt forældrepålægget mellem en og tre gange hver.
/ritzau/