Annonce
Politik

SF vil have færre til at betale topskat

SF melder nu som det først regeringsparti ud med, hvad man håber på at få ud af de kommende forhandlinger om en ny skattereform. Og målet for SF er, at færre danskere skal betale topskat.

Det skal konkret gøres ved at hæve beløbsgrænsen, så personer i lav- og mellemindkomstgrupperne får større gevinst ud af at arbejde, fortæller partiets politiske ordfører, Jesper Petersen.

- Det handler om, at almindelige lønmodtagere skal mærke en lønfremgang. De skal have mere ud af at arbejde, når de kigger på bankbogen og skatten er trukket, siger Jesper Petersen til Ritzau.

Antallet af personer, der betaler topskat har været stigende, og ifølge Jesper Petersen skal det sikre, at metalarbejdere, tømrere, lærere og sygeplejersker helt slipper for topskatten.

Han vil dog ikke for ud for forhandlingerne sætte beløb på, hvor meget topskattegrænsen skal hæves.

Forslaget fra SF modtager kritik fra fagforbundet FOA for at være socialt skævt. Det tilgodeser kun personer, der er i arbejde, lyder det.

- Jeg begynder at se konturerne af en skattereform, der ensidigt er til fordel for dem på arbejdsmarkedet.

- Dermed ser det ud til, at det bliver kontanthjælpsmodtagere, pensionister og andre svage grupper, der skal være sponsorer, siger formand Dennis Kristensen til Berlingske.

Jesper Petersen slår fast, at forslaget ikke skal stå alene. Der vil også komme noget i skattereformen, der kommer lavindkomstgrupperne til gode, siger han.

Men forslaget skal finansieres.

- Det er en skatteomlægning og ikke en skattelettelse. Vi vil gerne have mindre skat på løn. Pengene skal findes et sted, og der vil ske stigninger på andre områder, men hvor det sker er endnu for tidligt at sige. Så langt er vi ikke endnu, siger Jesper Petersen til Ritzau.

Både Dansk Metal og FTF bakker i Berlingske som udgangspunkt op om forslaget, mens LO i øjeblikket ikke har nogen officiel holdning til topskattegrænsen.

Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) ønsker ikke at kommentere enkeltelementer i skattereformen over for Berlingske på nuværende tidspunkt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig